Trine Boesen står som en af vore unge lovende, nytænkende kunstnere og har allerede markeret sig med udstillinger nationalt og internationalt. Trine Boesens univers er præget af kaos med dens enorme informationsflow, som det moderne menneske udsættes for, men som vi ikke desto mindre evner at finde små oaser i.
Om sine billeder siger Trine Boesen selv, at hun arbejder med sammenstødet mellem det konkrete, det reelle og det kaotiske. At hun ofte stiller en blød sensitiv, organisk verden præget af ro og fordybelse over for et larmende storbyunivers, der gennemsyres af signaler, opbrud og turbulens. Og at hun som en dj sampler fra mange forskellige steder: bøger, film, musik, private fotos, mentale tilstande, arkitektur og ikke mindst rejser. Hun sammensmelter de forskellige elementer og indsætter dem i deres nye sammenhæng. En verden af verden.
Trine Boesen er uddannet fra det Kongelige Danske Kunstakademi 2002 og har siden da samarbejdet med flere danske og udenlandske gallerier, museer og kunsthaller. Af lande kan nævnes bl.a. USA, Kina, Schweiz, Tyskland, Belgien, England, Italien, Norge og Sverige. Sidst, hun kunne opleves, var på Vejle Kunstmuseum med separatudstillingen ”World Without End” foråret 09.
ITD kunstværk 2010: ”Ingen titel”

Udstillinger
I USA, Kina, Schweiz, Tyskland, Belgien, England,
Italien, Norge, Sverige og Danmark.
Udsmykning
Roskilde Universitet Center, bygning 25
Nykredit.
Repræsenteret hos ...
Vejle Kunstmuseum
Nordjyllands Kunstmuseum
AROS
Nykredit
Ny Carlsberg Fonden
Kastrupgaard Samlingen
Frederik R. Weisman, Los Angeles
Michael Nachmann, New York
Albert Liersy Collection, USA.