torsdag 16. marts 2017 15:39

Velfungerende kommunale veje skal styrke vækst og udvikling

Af Carina Christensen, administrerende direktør i ITD

Velfungerende veje er afgørende for, at danskerne kan komme til og fra arbejde. Ligesom de sikrer, at varer effektivt kan transporteres til og fra virksomheder og forbrugere rundt over hele landet. Den danske transport- og logistikbranche baserer en stor del af deres vækst på et velfungerende vejnet. I en dugfrisk medlemsundersøgelse blandt ITD’s medlemmer svarer 67 procent, at en vigtig forudsætning for deres vækst er en velfungerende vejinfrastruktur. Derfor er de 75.000 km kommunale veje, der findes landet over en vigtig vækstfaktor for ITD’s medlemmer og ofte også udslagsgivende i forhold til, hvor en virksomhed vælger at placere sig.

 

I dag indleder Kommunernes Landsforening (KL) sit todages Kommunalpolitisk Topmøde 2017 i Aalborg. Her vil de blandt andet bruge anledningen til at tyde­liggøre, at kommunestyret er forandringsmotoren for vækst og velfærd i Danmark. Det er positivt i sig selv. Set fra mit bord kræver dette dog også, at kommunerne lever op til deres ansvar i forhold til at investere i og udbedre det kommunale vejnet og dermed sikre den infrastruktur, der er en forudsætning for vækst og velfærd i det danske samfund. Hvis drift og vedligeholdelse af vejnettet ikke medtænkes i de kommunale budgetter, så hæmmer det vækst- og udviklingsmulighederne for det lokale erhvervsliv og for Danmark som helhed.

 

En analyse udarbejdet af blandt andet KL og Vejdirektoratet fra marts 2016 viser, at der er et efterslæb på udbedring af de kommunale veje på 4,9 milliarder kroner. Kommunerne har heldigvis selv meldt ud, at de vil bruge 18 milliarder anlægskroner i 2017, og mange kommuner har meldt ud, at de her vil prioritere kommunale vejinvesteringer først. Dette stemmer desværre ikke helt overens med en analyse fra Dansk Vejforening, som viser, at kommunerne i 2017 vælger at spare 113 millioner kroner på drift og vedligeholdelse af vejnettet sammenlignet med 2016. Så de pæne ord følges åbenbart ikke op med handling i kommunerne.

 

Prioriteringen ligger selvfølgelig ikke udelukkende hos kommunalpolitikerne. For at kommunerne kan løfte deres ansvar, kræver det også politisk og økonomisk velvilje fra regeringens side. Fra Finansministeriet lægges der traditionelt en stram ramme for, hvor meget kommunerne må bruge til anlægsinvesteringer, og rammen er blevet væsentligt formindsket de seneste år. Hvis vi skal sikre Danmark fortsat vækst og udvikling, så bør både kommuner og regering sammen arbejde for, at kommunerne får mulighed for at investere i den vigtige kommunale vejinfrastruktur til gavn for erhvervslivet – og gerne øremærke midler hertil. Jeg håber, at særligt kommunerne her i handling vil vise, at de virkelig er forandringsmotoren for vækst og velfærd i Danmark.

 

SENESTE ITD NYT
torsdag 23. maj 2019

Fremtiden for Europas vejgodstransport står på spil

Det er både Europas og vejgodstransportens fremtid, der er på spil, når danskerne skal til valg på søndag. Vi har brug for politikere i EU, der både kæmper for fair og lige konkurrence og som samtidig reelt er optaget af at sikre, at reglerne og lovgivningen fra EU kan kontrolleres og håndhæves effektivt. På søndag den 26. maj 2019 skal vi vælge de politikere, der skal repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet de kommende fem år, og ITD opfordrer alle sine medlemmer til at stemme på en stærk dansk transportstemme.

Fremtiden for Europas vejgodstransport står på spil >
torsdag 23. maj 2019

Danmark kan gå glip af massive investeringer i veje

Socialdemokratiets leder, Mette Frederiksen, vil efter valget genåbne VKLA-regeringens infrastrukturudspil for at få bedre balance mellem veje og tog. Det kan betyde langt færre investeringer i veje, og det er en meget forket vej at gå, mener ITD, som længe har gjort opmærksom på behovet for massive investeringer i vejnettet.

Danmark kan gå glip af massive investeringer i veje >
tirsdag 21. maj 2019

ITD hilser udspil om intelligent grænsekontrol velkommen

ITD er stor tilhænger af den frie bevægelighed for personer, varer og serviceydelser i EU’s Indre Marked, og derfor hilser ITD som udgangspunkt statsminister Lars Løkke Rasmussens udspil om en mere intelligent og forbedret grænsekontrol velkommen.

ITD hilser udspil om intelligent grænsekontrol velkommen >

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close