tirsdag 30. august 2016 14:25

Lastbilkaravanen er større end nogensinde

ITD’s trafiksikkerhedskampagne, Lastbilkaravanen, vokser og vokser, og i år får over 2.200 elever besøg af Magda, politi og mange dygtige vognmænd.

Se Lastbilkaravanens musikvideo her.

 

Skoleelever, medier, chauffører, vognmænd, politi og en supersejl skuespiller er alle ingredienser i ITD’s store trafiksikkerhedskampagne, Lastbilkaravanen. I år kommer kampagnen ud til over 100 folkeskoleklasser fordelt på 12 skoler i hele landet:

 

- Vi har målrettet vores kampagne mod de mindste skolebørn, for vi ved, at de taler med deres forældre ved aftensmadsbordet, og på den måde når vi både ud til eleverne, lærerne og deres forældre, forklarer John V. Thomsen, der er direktør i ITD, og uddyber:

 

- Det er med til at give de mindste trafikanter gode vaner fra starten af.

 

Omtale redder liv

Medierne er også en vigtig brik i kampagnen, da det ikke kan lade sig gøre at komme ud til at alle skoler i hele landet:

 

- Vi har altid en utrolig god dialog med medierne, og de er med til at skabe opmærksomhed om, hvordan man som barn kan færdes omkring lastbiler uden at komme til skade, siger Malene Vitus, der er projektleder på kampagnen og fortsætter:

 

- Det er vigtigt, at vi kommer så bredt ud med budskabet, da et konstant fokus på trafiksikkerhed er med til at redde liv, vurderer hun.

 

Historien, som børnene får fortalt, handler om lastbilchaufføren Magda, der får sig en ny ven, Kalle, som elsker lastbiler. Kalles far derimod hader de store køretøjer, som han mener både sviner, støjer, fylder for meget og er farlige. Men gennem leg, sange og et smut ud i rigtige lastbiler finder børnene ud af, at det er muligt at færdes i trafikken med lastbiler, uden at det bliver farligt.

 

Netop den gode historie, som kampagnen er bygget op omkring, er ofte med til at skabe opmærksomhed, da undervisningen er flyttet væk fra tavlen og foregår gennem dans, leg og dialog ved de rigtige lastbiler.

 

Vognmænd er vigtige spillere

Hos ITD er Lastbilkaravanen et at de helt store årlige projekter, men transportens brancheorganisation løfter ikke opgaven helt selv:

 

- Vi er glade og stolte over, at både store og mindre virksomheder vil være med i branchens trafiksikkerhedskampagne for de mindste elever, siger John V. Thomsen.

 

ITD og Volvo har indgået et samarbejde om kampagnen, hvor Volvo er med på hele turen med deres børnevenlige multifarvestrålende lastbil. Volvo er en producent, der har sat sikkerheden i højsædet: 

 

- Vi ved, at Volvo skaber meget sikre køretøjer, og derfor er jeg også rigtig glad for, at de er med i hele landet, takker ITD’s direktør.

 

Derudover er Cyklistforbundet også en vigtig spiller. Kampagnen kommer nemlig ud på skoler, der allerede er med i Cyklistforbundets børnekampagne, Alle Børn Cykler.

 

Lastbilkaravanen kører fra den 5. september til og med 19. september 2016 og besøger Frederiksberg, Hillerød, Gilleleje, Næstved, Holeby, Stenstrup, Odense, Middelfart, Hjørring, Tønder og Bjerringbro.

 

Skab din egen Lastbilkaravane

Hvis Lastbilkaravanen ikke besøger din by, så hent materiale fra kampagnen nedenunder og skab din egen Lastbilkaravane:

 


Vognmænd, der er med i Lastbilkaravanen:
Alex Andersen. Ølund A/S
Anders Nielsen & Co. A/S
Brdr. Jensen Slimminge ApS
Brdr. Rasmussen Stenstrup A/S
Chauffør Vikar Bornholm
Dansk Auto Logik A/S
DSV
ERA-Transport A/S
Flemming Nielsen Transport Aps
HC Pumps & Trucks A/S - Heidelberg Cement Group
J. Chr. Koldkur Transport A/S
JH Transport
Landbrug v/ Dorit Nielsen Laursen
Lotra A/S
Nagel Group
Per Damgaard Transport APS
PK Transport
Poul Pedersen & Søn ApS
Poul Schou A/S
Stokholm Transport A/S
Svend Kristiansen & Søn Hundested ApS
Vendelbo Spedition A/S
VIKING
Vognmand Per Ørum Jensen
Volvo

 

Lastbilkaravanen er støttet af FDE Fonden.

 

SENESTE ITD NYT
tirsdag 16. april 2024

Kørselsforbud i maj 2024

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i maj 2024. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i maj 2024 >
tirsdag 16. april 2024

To virksomheder vinder transportpris

På International Transport Danmarks generalforsamling i lørdags blev FDE Fondens Initiativpris 2024 uddelt. Prismodtagerne blev hhv. transportvirksomheden Brdr. Færch Distribution ApS og projektet Unge på toppen, der begge gør en særlig indsats for at rekruttere unge mennesker til transportbranchen.

To virksomheder vinder transportpris >
mandag 15. april 2024

Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati

Regeringen varslede sidste år, at den hæver dieselafgiften med 50 øre pr. liter diesel. I dag præsenterede regeringen så sin model for, hvordan dieselafgiften skal fungere, herunder 750 mio. kr. til omstilling af den tunge transport frem mod 2030. International Transport Danmark (ITD) kvitterer for dele af udspillet, men er samtidig skeptisk over for udsigten til mere administration og bureaukrati for vognmændene.

Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati >