onsdag 04. juli 2018 16:36

Et splittet Europa Parlament sender vejpakken retur til transportudvalget

Europa-Parlamentet skulle i dag tage stilling til væsentlige dele af vejpakken, herunder kompromisforslag vedrørende udstationering, cabotage og køre– og hviletid. Et stærkt splittet parlament kunne dog ikke nå til enighed på nogen af disse punkter. Spørgsmålet sendes nu retur til Europa-parlamentets transportudvalg, som nu skal forsøge at finde nye kompromisforslag, der kan samle alle EU-medlemslande. Det bliver et kapløb med tiden, hvis disse vigtige elementer i vejpakken skal kunne behandles før valget til Parlamentet i maj 2019.

ITD overværede i dag plenarsamlingen i Strasbourg, hvor Europaparlamentarikerne med stor tydelighed demonstrerede en enorm splittelse på tværs af grupperne i spørgsmålene om udstationering, cabotage og kørehviletid. Splittelsen var særlig stærk på spørgsmålet om, hvorvidt udstationeringsdirektivet skal finde anvendelse på internationale transporter. Efter dagens afstemning er vejpakkeforhandlingerne ikke kommet et skridt videre, og situationen er stadig uafklaret. Europa-Parlamentet besluttede at sende spørgsmålene om udstationering, cabotage og køre – og hviletid tilbage til deres transportudvalg, som nu på ny skal behandle forslagene.


-  I ITD ærgrer det os at se, hvor stor splittelsen fortsat er mellem beslutningstagerne på disse meget væsentlig spørgsmål for hele den europæiske vejgodstransport. Vejpakkeforhandlingerne har nu pågået i mere end et år, og vi havde håbet, at grupperne i Europa-Parlamentet var begyndt at nærme sig hinanden bare en smule. Det er der ingen tegn på. Vi har brug for, at der landes et forhandlingsresultat med nye fælles spilleregler for den europæiske vejgodstransport, der bakkes op af alle medlemslande. Lander man ikke et vejpakkeresultat, så ender vi ud med et kludetæppe af nationale regelsæt, som vil være til stor skade for vores erhverv, siger Emma Hadrovic, politisk konsulent i ITD.

Europa-Parlamentets transportudvalg mødes i løbet af næste uge for at gøre status på situationen. ITD håber, at forhandlingerne meget hurtigt genoptages, så sagen igen kan komme retur til Parlamentet. Hvis ikke der findes de rigtige kompromiser, både i Europa-Parlamentet og ikke mindst i Ministerrådet, bliver det yderst vanskeligt at nå i mål inden EU-parlamentarikerne går i valgkamp.

- Der må og skal findes kompromiser, der kan samle hele EU. Heldigvis er det politikere med stor indsigt i transportsektoren, der har fået opgaven med at gennemgå kompromisforslagene igen. Der er stadig håb for, at der kan findes en fornuftig og ordentlig løsning til gavn for transporterhvervet, men timeglasset rinder ud, siger Emma Hadrovic.

ITD har i mere end et år arbejdet intensivt for at få medlemslandene til at samle sig om afbalancerede regler i vejpakken, og har for eksempel modtaget en enorm støtte fra alle sider i Europa om, at de internationale transporter ikke skal være omfattet af udstationeringsdirektivet. Den indsats fortsætter nu endnu mere intenst.  

 

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
tirsdag 16. april 2024

Kørselsforbud i maj 2024

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i maj 2024. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i maj 2024 >
tirsdag 16. april 2024

To virksomheder vinder transportpris

På International Transport Danmarks generalforsamling i lørdags blev FDE Fondens Initiativpris 2024 uddelt. Prismodtagerne blev hhv. transportvirksomheden Brdr. Færch Distribution ApS og projektet Unge på toppen, der begge gør en særlig indsats for at rekruttere unge mennesker til transportbranchen.

To virksomheder vinder transportpris >
mandag 15. april 2024

Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati

Regeringen varslede sidste år, at den hæver dieselafgiften med 50 øre pr. liter diesel. I dag præsenterede regeringen så sin model for, hvordan dieselafgiften skal fungere, herunder 750 mio. kr. til omstilling af den tunge transport frem mod 2030. International Transport Danmark (ITD) kvitterer for dele af udspillet, men er samtidig skeptisk over for udsigten til mere administration og bureaukrati for vognmændene.

Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati >