tirsdag 13. november 2018 13:13

ITD: Fælles EU-regler om NOx-snyd er den rigtige vej at gå

Transport-, bygnings- og boligministeren og miljø- og fødevareministeren opfordrer Europa-Kommissionen til at arbejde for fælles EU-regler, der skal hindre svindel med forureningsbegrænsende udstyr i lastbiler. ITD bakker op om initiativet og vil også understøtte forslaget i Bruxelles.

Ministrene ønsker med henvendelsen til Kommissionen at udarbejde fælles retningslinjer for EU-medlemslandene inden for blandt andet salg af udstyr, der kan anvendes til snyd med NOx-udledningen og en fælles indsats med vejsidekontroller af lastbiler. Ifølge ITD vil en koordineret og målrettet indsats på området styrke myndighedernes mulighed for at komme problemet til livs. 

 

- Vi tager som brancheorganisation på det kraftigste afstand fra enhver form for ulovlig manipulation med NOx-renseudstyret, uanset om det foregår herhjemme eller på de europæiske landeveje. Snyd og manipulation er til skade for både miljøet og konkurrencesituationen i hele transportsektoren. Derfor giver det god mening med en fælles europæisk indsats mod de virksomheder, som bevidst omgår reglerne, siger Lasse Kristoffersen, politisk konsulent i ITD.

 

Herhjemme har vi allerede skærpet lovgivningen. Folketinget vedtog sidste år en ny lov, der forhøjer bødeniveauet i Danmark for manipulation med det forureningsbegrænsende udstyr. ITD ser tiltaget om at arbejde for fælles EU-regler som en helt naturlig og rigtig opfølgning. 

 

Se ministeriets pressemeddelelse her: https://www.trm.dk/da/nyheder/2018/ministre-opfordrer-til-faelles-euregler-om-noxsnyd

SENESTE ITD NYT
onsdag 27. marts 2024

En hilsen til medlemmerne fra formandens førerhus

Velkommen til nyhedsbrevet ”Nyt fra formandens førerhus”, som ITD’s bestyrelsesformand, John A. Skovrup, med mellemrum sender ud til medlemmerne.

En hilsen til medlemmerne fra formandens førerhus >
tirsdag 26. marts 2024

Færdselsstyrelsen skærper krav til dokumentation ved lejede eller leasede køretøjer

Færdselsstyrelsen har netop udsendt en vejledning om udlejningskøretøjer. Af den fremgår det, at der ved benyttelse af lejede eller leasede køretøjer skal medbringes visse dokumenter under kørslen.

Færdselsstyrelsen skærper krav til dokumentation ved lejede eller leasede køretøjer >
tirsdag 19. marts 2024

Gratis webinar om registrering af arbejdstid

Fra og med den 1. juli 2024 skal arbejdsgivere registrere medarbejdernes daglige arbejdstid. Derfor tilbyder ITD HjulmandKaptain lige nu et gratis webinar, så du hjemme fra kontoret kan blive klogere på de nye regler, hvordan du lever op til dem samt hvilke medarbejdere, der omfattes af reglerne.

Gratis webinar om registrering af arbejdstid >