mandag 17. september 2018 11:25

ITD på verdenskongres for Intelligente Trafik Systemer (ITS)

København er hele uge 38 vært for den internationale trafikkongres ITS World Congress 2018, som handler om, hvordan man kan bruge intelligente trafiksystemer til at løse nogle af tidens udfordringer som trængsel, trafiksikkerhed, klima og luftforurening. ITD deltager i kongressen for at se nærmere på, hvad den teknologiske fremtid bringer, og hvordan ITS kan anvendes i transporterhvervet.

Omkring 4000 forskere, virksomhedsledere, udviklere og internationale beslutningstagere, der til daglig beskæftiger sig med intelligente trafiksystemer, er i denne uge samlet i Bella Centret for at dele ud af deres viden og erfaringer med ITS. På kongressen deltager også 400 udstillere, som medbringer et bredt udsnit af ITS-systemer og –løsninger, som gæsterne har mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med.

ITS-kongressen er især vigtig for transporterhvervet, hvor de nye intelligente systemer kan være med til at skabe bedre flow i trafikken og øge trafiksikkerheden blandt andet ved hjælp af selvkørende biler og digitale løsninger til infrastruktur.

- ITS-kongressen er en enestående mulighed for at se ind i den teknologiske krystalkugle. Her får vi lejlighed til at se de nyeste ITS-løsninger og høre nogle af de fremmeste forskere give konkrete bud på, hvordan løsningerne kan være med til at skabe bedre livskvalitet for både trafikanter og borgere, og det er jo uhyre relevant for vejgodstransporten, siger Mads Røddik Christensen, chefkonsulent i ITD.

Hovedtemaet på kongressen er ”Quality of Life”, hvor ITS-løsningerne skal være med til at skabe levende og grønne byer med bedre mobilitet og trafiksikkerhed og mindre CO2-udslip. Herudover sætter kongressen grøn vækst på dagsordenen, for de nye ITS-løsninger er også med til at skabe nye erhvervsmuligheder og flere arbejdspladser.

- I ITD arbejder vi strategisk med fremtidsscenarierne for det danske vejgodstransporterhverv. Vi har blandt andet nedsat vores eget vækstpanel, som skal stille skarpt på de teknologiske muligheder og løsninger, som fremtiden bringer. Det er vigtigt, at vi er på forkant disse, så virksomheder fra start kan udnytte dem optimalt. Det kan i dag være svært at få overblik over de mange nye teknologier. Vores opgave er at forsøge at bringe det i øjenhøjde med vores medlemmer og åbne deres øjne for de nye teknologiske muligheder. Det er nødvendigt for at sikre at Danmark kan fastholde sin position som en internationalt førende transportnation, slutter Mads Røddik Christensen.

ITS verdenskongressen ventes at tiltrække omkring 10.000 besøgende, og den fungerer naturligvis også som udstillingsvindue for danskudviklede transportløsninger og forskningsresultater.

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
onsdag 27. marts 2024

En hilsen til medlemmerne fra formandens førerhus

Velkommen til nyhedsbrevet ”Nyt fra formandens førerhus”, som ITD’s bestyrelsesformand, John A. Skovrup, med mellemrum sender ud til medlemmerne.

En hilsen til medlemmerne fra formandens førerhus >
tirsdag 26. marts 2024

Færdselsstyrelsen skærper krav til dokumentation ved lejede eller leasede køretøjer

Færdselsstyrelsen har netop udsendt en vejledning om udlejningskøretøjer. Af den fremgår det, at der ved benyttelse af lejede eller leasede køretøjer skal medbringes visse dokumenter under kørslen.

Færdselsstyrelsen skærper krav til dokumentation ved lejede eller leasede køretøjer >
tirsdag 19. marts 2024

Gratis webinar om registrering af arbejdstid

Fra og med den 1. juli 2024 skal arbejdsgivere registrere medarbejdernes daglige arbejdstid. Derfor tilbyder ITD HjulmandKaptain lige nu et gratis webinar, så du hjemme fra kontoret kan blive klogere på de nye regler, hvordan du lever op til dem samt hvilke medarbejdere, der omfattes af reglerne.

Gratis webinar om registrering af arbejdstid >