fredag 31. august 2018 08:40

ITD: Transportordførere vil nu gøre noget ved manglen på rastepladser

Det glæder ITD, at transportordførerne fra både Venstre og Dansk Folkeparti nu melder ud, at de vil gøre noget ved den manglende kapacitet på de statslige rastepladser. Den nuværende tilstand er uholdbar, og chaufførerne står i en situation, hvor de ikke har mulighed for at overholde køre- og hviletidsbestemmelserne på grund af manglende kapacitet.

ITD har længe påpeget, at kapaciteten på rastepladserne er ude af trit med de stærkt stigende transportmængder. Behovet for flere rastepladser følger helt naturligt, når der kommer flere biler på vejene og vejene udvides. Vejgodstransporten, der hver dag året rundt leverer varer til forretningerne, erhvervene og forbrugerne, materialer og maskiner til industrien og byggeriet, og ikke mindst sikrer, at Danmarks eksport og import hænger sammen – har særligt brug for adgang til parkeringspladser. Især i en tid hvor kravene til effektiv transport er større end nogensinde.

-  Det er positivt, at vi har nogle politikere, der lytter til branchen og tager det alvorligt, når vi påpeger, at der er et problem. En bøtte maling til flere båse på de eksisterende arealer løser nok desværre ikke alle udfordringerne, men hver en plads, der kan skabes, er velkommen, siger Jørn-Henrik Carstens, chef for ITD’s politiske afdeling.

Udnyt pladserne optimalt
Hidtil har chaufførerne sagtens selv kunnet finde ud af at udnytte de afsatte lastbilparkeringsarealer fuldt ud, blandt andet ved at fylde op uden hensyn til anden markering end kantstriberne ud til kørebanerne, der løber gennem rastepladsen. En anden løsning kunne derfor være at lempe reglerne omkring parkeringsbåsene inden for de afsatte arealer, så pladsen udnyttes bedst muligt.

- I ITD vil vi følge sagen, og vi ser frem til den vurdering fra Vejdirektoratet om muligheden for flere optegnede båse på rastepladserne, som Kim Christiansen (DF) nu vil bede om. Samtidig glæder vi os over, at Kristian Phil Lorentzen (V) er klar til at sætte penge af til forbedringer på motorvejsrastepladserne. Dermed er der håb om, at der reelt sker noget på området, og det har der været behov for længe, slutter Jørn-Henrik Carstens.

Foto: ITD

SENESTE ITD NYT
tirsdag 16. april 2024

Kørselsforbud i maj 2024

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i maj 2024. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i maj 2024 >
tirsdag 16. april 2024

To virksomheder vinder transportpris

På International Transport Danmarks generalforsamling i lørdags blev FDE Fondens Initiativpris 2024 uddelt. Prismodtagerne blev hhv. transportvirksomheden Brdr. Færch Distribution ApS og projektet Unge på toppen, der begge gør en særlig indsats for at rekruttere unge mennesker til transportbranchen.

To virksomheder vinder transportpris >
mandag 15. april 2024

Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati

Regeringen varslede sidste år, at den hæver dieselafgiften med 50 øre pr. liter diesel. I dag præsenterede regeringen så sin model for, hvordan dieselafgiften skal fungere, herunder 750 mio. kr. til omstilling af den tunge transport frem mod 2030. International Transport Danmark (ITD) kvitterer for dele af udspillet, men er samtidig skeptisk over for udsigten til mere administration og bureaukrati for vognmændene.

Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati >