tirsdag 04. september 2018 14:25

Mindre bøvlet at forny kørekortet

Kørekortområdet skal revideres, så det bliver mindre bøvlet og bureaukratisk at få fornyet kørekortet. Samtidig skal køreundervisningen tages op til revision og gøres mere tidssvarende. Det fremgår af regeringens afbureaukratiseringsreform, og ITD glæder sig over, at der nu bliver taget fat på området.

Det kan have lange udsigter at få fornyet eller ombyttet sit kørekort, og det er især problematisk, når man arbejder i transporterhvervet. Derfor glæder det ITD, at regeringen som led i afbureaukratiseringsreformen vil modernisere køreuddannelsen og forenkle sagsbehandlingen på kørekortområdet.

- Når man arbejder i transporterhvervet og derfor er afhængig af sit kørekort, er det vigtigt, at sagsbehandlingsgangen er hurtig og smidig. Vi har haft en del sager, hvor chauffører har måttet vente urimeligt længe, og hvor det har været besværligt at få fornyet eller ombyttet kørekortet, fordi flere instanser skulle ind over. Det er selvsagt ikke holdbart i en branche som vores, hvor kørekortet er en forudsætning for at kunne udføre arbejdet, og derfor er vi rigtig glade for dette initiativ, siger Jørn-Henrik Carstens, politisk chef i ITD.

Regeringen vil på dette område blandt andet undersøge, hvordan man kan forbedre sagsbehandlingen for kørekort på tværs af de offentlige myndigheder, så de lange sagsbehandlingstider mindskes.

Herudover vil regeringen også revidere køreundervisningen, som ikke er fulgt med tiden. Den køreuddannelse, som vi har i dag, er fra 1986, og derfor er der stort behov for en opdatering, der tager højde for ny teknologi, digitalisering og den øgede trafik.

- Der sker meget på transportområdet med bilerne, trafikken, infrastrukturen og de nye teknologiske og digitale muligheder ikke mindst i forhold til nye førerassistentsystemer, der kan hjælpe til øget trafiksikkerhed. Det skal køreuddannelsen naturligvis afspejle, så nyuddannede førere af både lastbiler, biler og andre køretøjer er opdaterede og bedst muligt rustet til at køre ud i trafikken fra første dag, så også her tager vi godt imod regeringens udspil på området, slutter Jørn-Henrik Carstens.

 

Læs mere om regeringens udspil: Færre regler og mindre bureaukrati.

 

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
tirsdag 16. april 2024

Kørselsforbud i maj 2024

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i maj 2024. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i maj 2024 >
tirsdag 16. april 2024

To virksomheder vinder transportpris

På International Transport Danmarks generalforsamling i lørdags blev FDE Fondens Initiativpris 2024 uddelt. Prismodtagerne blev hhv. transportvirksomheden Brdr. Færch Distribution ApS og projektet Unge på toppen, der begge gør en særlig indsats for at rekruttere unge mennesker til transportbranchen.

To virksomheder vinder transportpris >
mandag 15. april 2024

Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati

Regeringen varslede sidste år, at den hæver dieselafgiften med 50 øre pr. liter diesel. I dag præsenterede regeringen så sin model for, hvordan dieselafgiften skal fungere, herunder 750 mio. kr. til omstilling af den tunge transport frem mod 2030. International Transport Danmark (ITD) kvitterer for dele af udspillet, men er samtidig skeptisk over for udsigten til mere administration og bureaukrati for vognmændene.

Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati >