torsdag 07. marts 2019 09:24

EU vedtager nye regler for elektronisk opkrævning af vejafgifter

Ministerrådet har i denne uge vedtaget nye regler for elektronisk opkrævning af vejafgifter. Reglerne betyder, at det fremover bliver lettere for de enkelte medlemslande at inddrive ubetalte vejafgifter, samt at de administrative byrder for virksomhederne mindskes betydeligt.

Myndigheder og virksomheder i EU kan se frem til nye regler for elektronisk opkrævning af vejafgifter, da Ministerrådet nu formelt har godkendt den politiske reform, som blev forhandlet på plads med Europa-Parlamentet i november 2018.

Reglerne betyder blandt andet, at myndighederne i de forskellige lande får nemmere ved at opspore personer, som ikke betaler vejafgifter, da der oprettes et nyt system, som giver myndighederne i de enkelte lande adgang til at udveksle information via landenes nationale køretøjsregistre.

 

Reglerne fjerner også praktiske hindringer som lokale tekniske specifikationer, så der ikke forskelsbehandles i opkrævningen af vejafgifter. Herudover vil reglerne medvirke til at nedbringe de administrative byrder for vognmandsbranchen, da de forskellige bompengesystemer gøres kompatible. Dermed skal der ikke længere installeres et stort antal indbyrdes inkompatible og dyre elektroniske enheder i lastbilerne. 


- Det er glædeligt, at EU vedtager regler, som sikrer, at de enkelte landes tekniske systemer fremover kan arbejde bedre sammen. Det letter både de administrative og de tekniske byrder for vejgodstransportbranchen, siger ITD’s erhvervspolitiske konsulent Emma Hadrovic og tilføjer:

- Indtil nu har branchen været belastet af at skulle have mange forskellige elektroniske opkrævningsenheder i lastbilen, som tillige ikke altid virker, som de skal, for at kunne betale vejafgifter i de forskellige EU-lande, når der køres international transport. De nye regler forventes i høj grad at kunne hjælpe branchen med disse udfordringer.  

 

Læs mere om de nye regler her.

SENESTE ITD NYT
tirsdag 16. april 2024

Kørselsforbud i maj 2024

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i maj 2024. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i maj 2024 >
tirsdag 16. april 2024

To virksomheder vinder transportpris

På International Transport Danmarks generalforsamling i lørdags blev FDE Fondens Initiativpris 2024 uddelt. Prismodtagerne blev hhv. transportvirksomheden Brdr. Færch Distribution ApS og projektet Unge på toppen, der begge gør en særlig indsats for at rekruttere unge mennesker til transportbranchen.

To virksomheder vinder transportpris >
mandag 15. april 2024

Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati

Regeringen varslede sidste år, at den hæver dieselafgiften med 50 øre pr. liter diesel. I dag præsenterede regeringen så sin model for, hvordan dieselafgiften skal fungere, herunder 750 mio. kr. til omstilling af den tunge transport frem mod 2030. International Transport Danmark (ITD) kvitterer for dele af udspillet, men er samtidig skeptisk over for udsigten til mere administration og bureaukrati for vognmændene.

Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati >