mandag 18. februar 2019 18:40

ITD: Ambitiøst 5G-udspil fra regeringen

Regeringens 5G-handlingsplan er ambitiøs og sætter den rigtige retning for en øget digitalisering af transportsektoren, mener ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.

Regeringen offentliggjorde mandag den 18. februar 2019 sin handlingsplan for etablering af 5G i Danmark. Handlingsplanen beskriver fire overordnede temaer, herunder udbud af frekvenser, udrulning samt regulering og anvendelse af 5G. Handlingsplanen nævner transportsektoren som et af de områder, hvor 5G-teknologien kan få stor betydning. Dette ikke mindst i forhold til udviklingen af førerløs teknologi.

 

- Det er positivt, at regeringen i sin handlingsplan nævner transportsektoren som et potentielt anvendelsesområde for 5G. Udviklingen af nye teknologier går stærkt på transportområdet, og selvom behovet måske lige nu mest af alt handler om bedre dækning, er der ingen tvivl om, at der i fremtiden vil komme tiltagende behov for kapacitet og hastighed. Der sker en stigende automatisering af processer i køretøjer, som kræver større og større datamængder, hvilket på sigt vil forudsætte et sikkert og pålideligt netværk som 5G, siger Jørn-Henrik Carstens, erhvervspolitisk chef i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.

 

Handlingsplanen beskriver desuden muligheden for at dedikere dele af mobilnettet til forskellige sektorer gennem såkaldt ”network slicing”.

 

- Muligheden for at ”slice” netværket til særlige formål, kan få stor betydning for indfasning af førerløse køretøjer, hvor behovet for sikker og pålidelig datatransmission er helt afgørende. For at transportsektoren kan få fuldt udbytte af 5G, er det imidlertid også vigtigt at have fokus på at sikre, at dækningen udbredes til hele landet. Teknologien skal ikke være forbeholdt virksomheder og borgere i og omkring de største byer. Det kræver finansiering, og blandt andet derfor bør provenuet fra salg af frekvenser også øremærkes til fortsatte investeringer i digital infrastruktur, siger Jørn-Henrik Carstens.

SENESTE ITD NYT
tirsdag 19. marts 2019

Sidste udkald for at anlægge sag mod lastbilskartellet

Fem lastbilproducenter har erkendt, at de har overtrådt konkurrencereglerne i perioden 1997–2011 med aftalte priser. Det er nu ved at være sidste chance for at lægge sag an mod producenterne, og tre eksterne juridiske firmaer har henvendt sig i forbindelse med denne opgave. ITD bistår gerne med at gennemgå aftalerne med firmaerne, inden de underskrives.

Sidste udkald for at anlægge sag mod lastbilskartellet >
tirsdag 19. marts 2019

Ny Ultra Low Emission Zone i London

Fra den 8. april 2019 skal alle køretøjer, der kører i det centrale London, opfylde nye strammere emissionskrav eller betale en daglig afgift.

Ny Ultra Low Emission Zone i London >
tirsdag 19. marts 2019

Konference om ulige konkurrence i transportbranchen

Danske Fragtmænd A/S holder tirsdag den 26. marts 2019 konference under overskriften ”Dialog vedrørende den ulige konkurrence i transportbranchen”. 12 politikere deltager i konferencen, der finder sted på Christiansborg fra klokken 08.30 til 12.00. ITD’s medlemmer og ansatte kan også deltage.

Konference om ulige konkurrence i transportbranchen >

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close