mandag 25. november 2019 16:11

ITD vil være med til at skabe enklere regler for vejgodstransporten

Erhvervsminister Simon Kollerup har i dag sat de sidste navne på listen over deltagere i Erhvervslivets EU- og regelforum, som dermed er klar til at trække i arbejdstøjet. ITD hilser det nye forum velkommen, og brancheforeningen vil gerne være en aktiv medspiller og sørge for, at der også bliver set på forhold i vejgodstransporten.

Regeringen besluttede i september måned at nedsætte Erhvervslivets EU- og regelforum som afløsning for Virksomhedsforum og Implementeringsrådet. Det nye forum skal arbejde for at sikre både enkle og overskuelige regler i dansk lovgivning og danske interesser, når EU-regler bliver til, og når de skal implementeres.

 

- I ITD er vi meget glade for, at regeringen har besluttet at videreføre arbejdet fra Virksomhedsforum og Implementeringsrådet i det nye forum. Det er helt afgørende at fastholde et højt fokus på at sikre gode vækst- og rammebetingelser for danske virksomheder, så de kan klare sig i den stadig stigende internationale konkurrence, siger administrerende direktør i ITD, Carina Christensen.

 

Et af de temaer, som det nye forum skal se på, er, hvordan man skaber lovgivning, som er tilpasningsdygtig over for nye teknologiske løsninger og forretningsmodeller.

 

- Der lyder en klar opfordring til det nye forum om hurtigt at trække i arbejdstøjet og komme i gang med arbejdet. Og når vi sender et sådant ønske afsted, så er ITD naturligvis klar til at være en aktiv medspiller i arbejdet for at sørge for, at man husker vejgodstransportens forhold, siger Carina Christensen.

 

- Vejgodstransporterhvervet står over for gennemgribende forandringer de kommende år. Selvkørende teknologier og helt nye digitale forretningsmodeller vil stille meget store krav til transportvirksomheder, som skal kunne omstille sig til en ny virkelighed. Skal den opgave lykkes, kræver det, at de lovgivningsmæssige rammer er på plads. Og tiden er knap – selvom mange nye teknologier i dag lyder som fjerne fremtidsscenarier, men de vil ramme os hurtigere, end vi regner med, siger hun.

 

Erhvervslivets EU- og regelforum mødes første gang den 19. december 2019.

 

 

SENESTE ITD NYT
onsdag 27. marts 2024

En hilsen til medlemmerne fra formandens førerhus

Velkommen til nyhedsbrevet ”Nyt fra formandens førerhus”, som ITD’s bestyrelsesformand, John A. Skovrup, med mellemrum sender ud til medlemmerne.

En hilsen til medlemmerne fra formandens førerhus >
tirsdag 26. marts 2024

Færdselsstyrelsen skærper krav til dokumentation ved lejede eller leasede køretøjer

Færdselsstyrelsen har netop udsendt en vejledning om udlejningskøretøjer. Af den fremgår det, at der ved benyttelse af lejede eller leasede køretøjer skal medbringes visse dokumenter under kørslen.

Færdselsstyrelsen skærper krav til dokumentation ved lejede eller leasede køretøjer >
tirsdag 19. marts 2024

Gratis webinar om registrering af arbejdstid

Fra og med den 1. juli 2024 skal arbejdsgivere registrere medarbejdernes daglige arbejdstid. Derfor tilbyder ITD HjulmandKaptain lige nu et gratis webinar, så du hjemme fra kontoret kan blive klogere på de nye regler, hvordan du lever op til dem samt hvilke medarbejdere, der omfattes af reglerne.

Gratis webinar om registrering af arbejdstid >