mandag 18. marts 2019 10:14

Ny sanktionspraksis på dyretransporter gør det nemmere at være chauffører

Fødevarestyrelsen har netop gennemført en ændring i sanktionspraksis for chauffører af dyretransporter. Den nye praksis er foretaget i forlængelse af den politiske aftale fra december 2018, hvor regeringen og Dansk Folkeparti vedtog styrket kontrol på dyretransportområdet. Aftalen indeholder blandt andet en ophævelse af klippekortordningen.

Med den nye ændring vil fokus i forhold til sanktionering vedrørende transportegnethed i højere grad være rettet mod transportvirksomheden og landmanden. Konkret vil chaufføren på en dyretransport fremover alene blive sanktioneret ved grove overtrædelser, som han kan gøres personligt ansvarlig for. Det indebærer, at chaufføren som udgangspunkt ikke sanktioneres i de typiske sager om blandt andet ikke-transportegnede dyr og manglende vedligeholdelse af køretøjet.

 

- Vi er i ITD umiddelbart tilfredse med, at der lige på dette område er blevet lyttet til branchen. Men vi agter i samarbejde med Fødevarestyrelsen og andre aktører i branchen at fortsætte arbejdet for at få implementeret andre løsninger til gavn for transportbranchen, siger chefkonsulent i ITD, Anders Jessen.

 

ITD peger på, at der stadig er en lang række problemer i forhold til dyretransportområdet. Det gælder for eksempel mangler og fejl ved GPS-registreringerne, fejl i Eksportportalen og uklarhed om definition af virksomheder, der betegnes som ”brodne kar”.

 

Den nye praksis betyder, at eventuelle sanktioner som udgangspunkt og efter en konkret vurdering fremover vil blive rettet mod transportvirksomheden og/eller besætningsejeren. Eventuelle overtrædelser og parternes udviste uagtsomhed vil dog altid være underlagt en konkret vurdering. Chaufføren er stadig ansvarlig, hvis han/hun har et påviseligt ansvar for skader på dyrene.

SENESTE ITD NYT
tirsdag 16. april 2024

Kørselsforbud i maj 2024

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i maj 2024. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i maj 2024 >
tirsdag 16. april 2024

To virksomheder vinder transportpris

På International Transport Danmarks generalforsamling i lørdags blev FDE Fondens Initiativpris 2024 uddelt. Prismodtagerne blev hhv. transportvirksomheden Brdr. Færch Distribution ApS og projektet Unge på toppen, der begge gør en særlig indsats for at rekruttere unge mennesker til transportbranchen.

To virksomheder vinder transportpris >
mandag 15. april 2024

Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati

Regeringen varslede sidste år, at den hæver dieselafgiften med 50 øre pr. liter diesel. I dag præsenterede regeringen så sin model for, hvordan dieselafgiften skal fungere, herunder 750 mio. kr. til omstilling af den tunge transport frem mod 2030. International Transport Danmark (ITD) kvitterer for dele af udspillet, men er samtidig skeptisk over for udsigten til mere administration og bureaukrati for vognmændene.

Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati >