onsdag 09. oktober 2019 20:10

Stor succes for ITD’s medlemsmøde

Der var helt fyldt op i salen på Hindsgavl Slot til ITD’s årlige medlemsmøde onsdag den 9. oktober 2019. Et rekordhøjt antal personer havde tilmeldt sig, og der var mange spændende indlæg med god debat om branchens udfordringer internationalt, nationalt og lokalt. Og så blev Årets Transportkommune fundet.

Over 200 personer deltog i ITD Medlemsmøde 2019 onsdag den 9. oktober 2019 på Hindsgavl Slot, og det var et tal, som glæder ITD’s formand, Christian Sørensen Madsen.

 

- Det er ny rekord, og det viser, at medlemsmødet er blevet en god tradition. Det er vigtigt for en forening, at der er opbakning, og møderne er også med til at styrke vores netværk på tværs af branchen og geografien, fortæller han.

 

ITD’s medlemmer kom ikke kun for at få en snak med kollegaerne om dagligdagen og branchens udfordringer.

 

- I år ønskede vi at give medlemsmødet et skarpt fagligt indhold, som kigger ud i verden - på nationale forhold - men også på kommunale vilkår. For ITD bruger medlemsmødet til at tilbyde spændende, faglige indlæg og høre om, hvor udviklingen bevæger sig hen for at inspirere medlemmerne, siger Christian Sørensen Madsen.

 

Første indlæg var ved Kristian Kaas Mortensen fra Girteka, som fortalte om konkurrencesituationen i Europa, som Girteka ser den. Derefter fik Ulrik Rasmussen, topchef for FREJA, ordet for at fortælle, hvordan FREJA arbejder med CSR og FN’s verdensmål.

 

Endelig sluttede de faglige indlæg på det kommunale niveau med kåringen af Årets Transportkommune. I 2019 kan Vejen Kommune kalde sig Årets Transportkommune, og med kåringen af Årets Transportkommune fejrer ITD de kommuner, der gør en ekstra indsats for at sikre en god og smidig vejgodstransport lokalt og dermed er med til at skabe vækst og velstand i hele landet.

 

Børsens chefredaktør, Niels Lunde, styrede medlemsmødet som moderator og sikrede en god debat fra de spørgelystne medlemmer til mødets temaer.

 

Foto: ITD

SENESTE ITD NYT
tirsdag 22. oktober 2019

ITD: Stop lovændring om urimelige bødetakster for fejl på køretøjer

ITD opfordrer transportministeren til at stoppe den kommende lovændring om en flerdobling af bøderne til vognmænd og chauffører for fejl på køretøjer, inden de træder i kraft den 1. januar 2020. Begrundelsen for ændringen er usaglig og udokumenteret, og de nye bøder vil ramme transporterhvervet helt urimeligt hårdt.

ITD: Stop lovændring om urimelige bødetakster for fejl på køretøjer >
torsdag 17. oktober 2019

Strejke i Catalonien i morgen

Catalanske separatister har bebudet en generel strejke i hele Catalonien i morgen fredag den 18. oktober 2019. Vær især opmærksom på kørsel gennem Barcelona. Der forventes massiv trafikkaos i området på grund af demonstrationer og marcher, også på motorveje og hovedveje. Den største demonstration er planlagt til klokken 17 lokal tid i Barcelona.

Strejke i Catalonien i morgen >
onsdag 16. oktober 2019

Norge er nu klar med nye regler for brug af vinterdæk på tunge motorkøretøjer

Norge indfører krav om anvendelse af 3PMSF-dæk på styrende foraksler og drivaksler i vinterudrustningsperioden. Dog er der samtidigt indført en overgangsperiode på ét år.

Norge er nu klar med nye regler for brug af vinterdæk på tunge motorkøretøjer >

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close