mandag 14. oktober 2019 10:21

Transportanalysen tager temperaturen på branchen

De store virksomheder i transportbranchen formår at holde en stabil indtjening trods voksende konkurrence, usikkerhed om den globale vækst og skrappere miljøkrav. Ifølge Deloittes årlige transportanalyse af regnskaberne fra et udsnit af vognmænd og speditører havde godt fire ud af fem transportvirksomheder overskud i 2018.

Ifølge Deloittes transportanalyse for 2019 er det de største vognmænd med flere end 50 ansatte, der har haft fremgang i indtjeningen de seneste år. Derimod falder den gennemsnitlige indtjening hos vognmænd med færre end 50 ansatte.

 

I gennemsnit tjente vognmænd 47.500 kroner per ansat i 2018, hvilket er en stigning på 4 procent i forhold til 2016. Den gennemsnitlige soliditet blandt vognmænd er steget fra 29,7 procent i 2016 til 32,0 procent i 2018.

 

De mellemstore transportvirksomheder havde i 2018 langt større fremgang i indtjening end de største virksomheder med en omsætning på mere end 300 millioner kroner. I gennemsnit tjente en transportvirksomhed 67.000 kroner per ansat i 2018 – en fremgang på 18 procent i forhold til året før. De største virksomheder markerer sig dog med en væsentlig bedre soliditet på 33 procent i gennemsnit mod 19 procent hos de mellemstore.

 

Deloittes transportanalyse bygger på de seneste tre års nøgletal og resultater for 153 speditører og 451 vognmænd.

 

Det er også forsat de mellemstore speditørvirksomheder med 26-50 ansatte, der tjener mest per ansat. Men de største virksomheder med over 50 ansatte er kommet godt med de seneste år og nærmer sig branchens gennemsnit, som i 2018 var på 140.000 kroner per ansat.

 

Forskellen i indtjening ses også tydeligt i virksomhedernes soliditet. Her klarer de mindre og mellemstore virksomheder sig bedst med en gennemsnitlig soliditet på 36 procent mod 22 procent blandt de største virksomheder.

 

Du kan se analysen på dette link:

https://www2.deloitte.com/dk/da/pages/brancheanalyser/transportanalysen.html?utm_source=direct&utm_medium=short-url

SENESTE ITD NYT
onsdag 27. marts 2024

En hilsen til medlemmerne fra formandens førerhus

Velkommen til nyhedsbrevet ”Nyt fra formandens førerhus”, som ITD’s bestyrelsesformand, John A. Skovrup, med mellemrum sender ud til medlemmerne.

En hilsen til medlemmerne fra formandens førerhus >
tirsdag 26. marts 2024

Færdselsstyrelsen skærper krav til dokumentation ved lejede eller leasede køretøjer

Færdselsstyrelsen har netop udsendt en vejledning om udlejningskøretøjer. Af den fremgår det, at der ved benyttelse af lejede eller leasede køretøjer skal medbringes visse dokumenter under kørslen.

Færdselsstyrelsen skærper krav til dokumentation ved lejede eller leasede køretøjer >
tirsdag 19. marts 2024

Gratis webinar om registrering af arbejdstid

Fra og med den 1. juli 2024 skal arbejdsgivere registrere medarbejdernes daglige arbejdstid. Derfor tilbyder ITD HjulmandKaptain lige nu et gratis webinar, så du hjemme fra kontoret kan blive klogere på de nye regler, hvordan du lever op til dem samt hvilke medarbejdere, der omfattes af reglerne.

Gratis webinar om registrering af arbejdstid >