Tracking

Batteridrevne GPS-trackere fra Care4all skaber overblik over trailere, maskiner og gods.

 

ITD har indgået et samarbejde med Care4all og tilbyder nu deres praktiske og unikke serie af batteridrevne GPS-trackere til alle ITD’s medlemmer.

 

Claus Frost Wrang, der er salgsdirektør hos Care4all udtaler:

Udviklingen i transportbranchen går mere og mere i en retning, hvor overvågning, monitorering og genfinding af både trailere, maskiner og gods bliver en vigtig del af dagligdagen. Derfor har vi udviklet vores Lommy Eye serie, der forener det bedste af flere verdener, men hvor brugervenlighed og mangfoldige anvendelsesmuligheder er vores mantra.

 

På toppen af vores allerede velkendte Lommy Pro, der blandt andet anvendes til overvågning af temperaturer i lastrummet, har Care4all nu en bred palette af trackere til transport- og logistikbranchen.

Derfor er vi glade for, at vi sammen med ITD kan komme ud til endnu flere i branchen med vores store program, slutter Claus Frost Wrang.

 

Lommy Eye er en lille, batteridreven GPS-tracker, der hurtigt og nemt kan tages i brug. Lommy Eye skal ikke samles og bruger ingen ledninger. Trackeren placeres blot på det du vil overvåge og så kan du kontrollere positionen via enhver PC eller smartphone med internetadgang. Lommy Eye fås i tre forskellige varianter. Alle tre modeller har en robust og vandtæt konstruktion, og en batterilevetid på hhv. 3, 6 og 15 år. Lommy Eye har en bevægelsessensor og aktiverer sig selv automatisk, når den kommer i bevægelse.

 

Lommy Container er en batteridreven GPS-tracker til skjult overvågning af primært fragtcontainere. Enheden er camoufleret som en udluftningsventil og er også klar til montering med det samme. Enheden er ideel i tilfælde af tyveri, da den ikke ligner en almindelig GPS-tracker og opdages derfor ikke af potentielle tyveknægte. Lommy Container har en vandtæt konstruktion og en batterilevetid på op til 9 år.

 

Lommy Rapid er en genopladelig GPS enhed, som kan sende sin position hvert minut ved bevægelse. Det er unikt for en tracker uden fast strøm. Lommy Rapid er derfor et rigtig godt valg, hvis du vil spore dit gods, og samtidig sikre at trækker, trailer og gods er på vej i den samme retning. Lommy Rapid lægges ned i en karton, og enheden vil rapportere hjem til platformen, når den bevæger sig. Så kan du nemt overvåge en hel transport fra den forlader læssested til den når den endelige destination.

 

Lommy Capture er en helt unik og patenteret GPS-tracker, der alene ”lever” af det strøm den kan få fra kørelys, bremselys eller blinklys. Enheden monteres let i baglygten på eksempelvis en trailer. Så længe enheden har fast strøm fra kørelyset sender den sin position hvert 2. minut, og bliver dermed til en live tracker. I områder uden lov om fast kørelys, vil enheden få sin strøm fra de to andre strømkilder, og sender sin position efter udvalgte tidsintervaller. En genial løsning til overvågning og genfinding af trailere under selv de mest udfordrende forhold.

 

ITD står som altid klar til at hjælpe dig med at finde det du har brug for. ITD's udvalg er tilgængeligt på vores netshop og er du interesseret i at høre mere om de forskellige Lommy GPS-trackere, så kan du ringe ind og høre hvordan de kan styrke din forretning.

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close