ITD Logtech Hub

Velkommen i ITD Logtech Hub - sammen bygger vi fremtidens digitale transportvej

ITD har siden 1948 kæmpet for udvikling af vognmandsbranchen – den kamp fortsætter på den digitale arena. Vi omgiver os allerede i dag med digitale løsninger både i privat- og arbejdslivet, men vi har kun set begyndelsen. De fremtidige konkurrencefordele kræver en langt højere grad af digitalisering - også i transporterhvervet. Vi hjælper med at styrke din forretning og konkurrenceevne og inviterer dig med på den digitale rejse.

ITD har en ambition. De danske vejgodstransport- og logistikvirksomheder skal være førende inden for udvikling og anvendelse af de nyeste digitale teknologier, så de bliver kundernes naturlige valg, når de skal vælge transportør. Den ambition skal ITD Logtech Hub være med til at understøtte med videnscenter, partnerprogram og startup-program.

Sammen skaber vi fremtidens vejgodstransport.