tirsdag 12. december 2017 11:00

ITD: Væksten ruller stadig derudad

Antal lastbiler, der ruller ind i Danmark, ligger stadig rekordhøjt. ITD’s grænsetælling for 3. kvartal 2017 viser, at 5.857 lastbiler dagligt kører ind over de danske grænser. Det meget høje niveau er et bevis på, at væksten i Europa fortsat går den rigtige vej, fordi mere gods og flere varer skal fragtes på kryds og tværs af Europa. Alene inden for det seneste år er lastbiltrafikken steget med godt 10 procent per døgn.

På trods af et mindre fald i antallet af lastbiler, der kører ind i Danmark i 3. kvartal 2017, viser ITD’s grænsetællinger for alle tre kvartaler i 2017, at lastbiltrafikken til Danmark ligger på det højeste niveau siden tællingerne er startet i 2003.

 

Antallet ligger nu på 5.857 lastbiler per døgn. Det er 124 lastbiler færre hvert døgn sammenlignet med tællingen for 2. kvartal 2017, hvor det samlede antal lastbiler per døgn var på 5.981 per døgn.

 

Alene inden for det seneste år (det vil sige fra 3. kvartal 2016 til 3. kvartal 2017) er trafikken steget med godt 10 procent (10,3 procent) eller cirka 550 biler per retning per døgn. I 3. kvartal 2016 viste grænsetællingen, at 5.311 lastbiler hvert døgn kørte ind over grænserne til Danmark.

 

- Antallet af lastbiler, der dagligt krydser Danmarks grænser, ligger fortsat rekordhøjt. Det er et tegn på, at væksten i Europa fortsat går den rigtige vej, fordi mere gods og flere varer skal fragtes på kryds og tværs af Europa. Det viser dog også, at kapaciteten er presset til det yderste. Når der er gang i hjulene og stor økonomisk aktivitet, så skal der transporteres mere. Vi hører fra flere af vores medlemmer, der opererer internationalt, at de oplever en kapacitetsmangel på europæiske biler, hvor mange kontrakter med underleverandører er under opsigelse, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD. 

 

Grænsen i Sønderjylland er fortsat Danmarks største internationale grænse for lastbiltrafik. Ud af de i alt 5.857 lastbiler, der dagligt krydser den danske grænse, kører hele 3.533 af lastbilerne over den sønderjyske grænse. Det er en stigning på 6 procent det seneste år. Den største vækst har dog været på Øresund og Femern Bælt. Femern Bælt har vækst i antal lastbiler per døgn på hele 26 procent siden 3. kvartal 2016.

 

Vækst i antal lastbiler per døgn og retning siden 3. kvartal 2016:

Sønderjylland: Cirka 200 biler per retning per døgn

Øresund: Cirka 140 biler per retning per døgn

Femern: Cirka 210 biler per retning per døgn

 

Vækst i antal lastbiler per døgn per retning i procent siden 3. kvartal 2016:

Sønderjylland: Cirka 6 procent stigning

Øresund: Cirka 12 procent stigning

Femern: Cirka 26 procent stigning

 

Hvis man ønsker at få yderligere oplysninger om grænsetællingen, kan man henvende sig til kommunikationschef Morten Jacobsen på telefon 6020 8690 eller e-mail: mja@itd.dk.

 

Hent Grænsetællingen Q3

 

Foto: Colourbox.dk

SENESTE ITD NYT
fredag 09. oktober 2026

Kun to virksomhedsadgange til EMS2-vejnettet er godkendt: ITD efterlyser screening efter svensk model

Et nyt ministersvar viser, at kun to ruter er godkendt under virksomhedsordningen for dobbelttrailervogntog siden november 2024. Det understreger igen behovet for at foretage screening efter den svenske model, siger køreteknisk ekspert Steffen Johannsen.

Kun to virksomhedsadgange til EMS2-vejnettet er godkendt: ITD efterlyser screening efter svensk model >
fredag 09. oktober 2026

ITD-direktør: Den nye bødemodel er en akademisk skrivebordsøvelse

Regeringen har ikke lavet nogen beregninger af, hvordan den nye vejafgiftsbødemodel vil påvirke bødeudstedelsen. Det skærper ITD’s mistanke om, at modellen kun er en lempelse på papiret, siger administrerende direktør Stefan K. Schou til Lastbil Magasinet.

ITD-direktør: Den nye bødemodel er en akademisk skrivebordsøvelse >
torsdag 08. oktober 2026

Tjek din Telepass og minimér risikoen for bøder

For at mindske risikoen for bøder i forbindelse med betaling af vejafgift anbefaler vi, at du gennemgår dine Telepass-enheder og kontrollerer, at de er korrekt installeret og tilmeldt de relevante lande. Vi anbefaler desuden, at du udskifter Telepass SAT med Telepass K1.

Tjek din Telepass og minimér risikoen for bøder >