torsdag 13. oktober 2016 09:57

Kendt transportansigt i ITD’s direktørstol

Tidligere transportminister Carina Christensen bliver ny adm. direktør i transportorganisationen ITD.

Den 9. januar 2017 rykker et kendt ansigt i transportbranchen ind i direktørkontoret i ITD’s hovedkvarter i Padborg. Forhenværende transportminister Carina Christensen skal som ny adm. direktør stå i spidsen for den fortsatte udvikling af den driftige transportorganisation med dens omkring 780 medlemsvirksomheder og knap 60 medarbejdere.

 

Carina Christensen er uddannet cand.negot. med speciale i international økonomi. Hun har siddet i Folketinget i perioden 2001 – 2011 og var her ud over transportminister også familie- og forbrugerminister samt kulturminister.

 

I perioden efter Folketinget har Carina Christensen været direktør for erhvervsorganisationen UdviklingVejen i Vejen Kommune og senest direktør for Nordisk Innovation under Nordisk Ministerråd, hvor der har været særligt fokus på skabelse af innovative løsninger inden for digitalisering, internationalisering og grøn vækst.

 

- Vi glæder os rigtig meget til samarbejdet med Carina Christensen og er overbeviste om, at hun med sin politiske erfaring og sit politiske netværk såvel nationalt som internationalt samt sin viden og ballast fra det erhvervsorganisatoriske arbejde kan bidrage konstruktivt til den fortsatte positive udvikling af ITD. Hertil kommer, at Carina Christensen på forskellig vis har arbejdet indgående med innovation og udviklingsprojekter, og det er noget af det, vi fortsat vil prioritere højt i ITD, udtaler ITD’s formand Gert Jakobsen.

 

Carina Christensen afløser Jacob Chr. Nielsen, der i juni efter 6 år forlod direktørposten i ITD.

 

Foto: Det Konservative Folkeparti / Mads Flummer.

SENESTE ITD NYT
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >
onsdag 01. april 2026

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026

Østrig har fastsat en række kørselsforbud i påsken og hen over sommeren for køretøjer eller vogntog over 7,5 ton. Få overblikket her.

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026 >
onsdag 01. april 2026

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO

Snart bliver det obligatorisk at anvende en såkaldt ELO-stregkode ved transporter mellem Frankrig og Storbritannien. Den 7. april har du mulighed for at deltage i et webinar og få styr på de nye regler, før de træder i kraft den 20. april 2026.

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO >