mandag 01. januar 0001 00:00

ITD: Tyskland må tilbage på ret kurs

Det skaber store udfordringer for de danske transportvirksomheder, at Tyskland har indført et nationalt forbud mod, at lastvognschauffører afholder det ugentlige hvil i lastvognens førerkabine. Forbuddet rammer de danske transportvirksomheder, der transporterer varer til Tyskland og resten af Europa. ITD opfordrer transportministeren til at få sin tyske ministerkollega væk fra denne tyske enegang under forhandlingerne om EU's nye vejpakke, lyder det fra ITD, der har rettet henvendelse til ministeren.

Kort før EU-Kommissionen fremlagde sin længe ventede vejpakke den 31. maj 2017, indførte Tyskland fra den 25. maj 2017 forbud mod, at lastvognschauffører kan afholde det ugentlige hvil i lastvognens førerkabine. Indgrebet har store konsekvenser for de europæiske transport- og logistikvirksomheder, der dagligt transporterer varer på kryds og tværs af Europa – herunder de danske.

 

Kommissionen giver i sine nye vejpakkeanbefalinger et helt klart bud på, hvordan man ser det såkaldte 45-timers hvil håndteret via fælles europæiske regler, og derfor ærgrer ITD sig over den nye tyske særregel.

 

- I vejpakken er Kommissionen netop kommet med forslag til, hvordan man kan sikre fælles EU-lovgivning omkring 45-timers hvilet – og hvordan sådanne fælles regler skal fortolkes. Derfor er det også yderst beklageligt, at et af de vigtigste lande i EU-fællesskabet - Tyskland - vælger at indføre en national særregel om 45-timers hvilet, kort tid inden man påbegynder forhandlingerne om nye fælles regler i vejpakken, siger Karen Roiy, public affairs chef i ITD.

 

De nye tyske regler har affødt en lang række ubesvarede spørgsmål om håndteringen af transporterne ved 45-timers hvilet i Tyskland, sikringen af ordentlige forhold på rastepladserne og muligheder for overnatninger for chaufførerne tæt på.

 

- Afgørende for ITD’s medlemmer er, at Tyskland som minimum udskyder implementeringen til, man er nærmere et fælles europæisk regelsæt. Derfor har vi gjort transport-, bolig-, og bygningsminister Ole Birk Olesen opmærksom på, at vi gerne ser, at man fra dansk side nu arbejder på at få Tyskland ind på den fælles europæiske kurs igen. Vi sætter vores lid til, at Ole Birk Olesen snarest vil indgå i dialog med sine tyske kollegaer omkring 45-timers hvilet, siger Karen Roiy.

 

Ifølge de nye tyske regler vil både chaufføren og transportvirksomheden blive gjort ansvarlig for overtrædelser. Chaufføren skal betale 90 euro per time ulovligt tilbragt i førerhuset, mens virksomheden skal betale 180 euro per time, som chaufføren har tilbragt i førerhuset i forbindelse med det regulære ugentlige hvil.

 

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
tirsdag 10. december 2024

Ny høring om godskørselsloven

Færdselsstyrelsen har udsendt en ny høring omkring ændring af godskørselsbekendtgørelsen. Ændringen har til formål at forenkle reglerne, fjerne specifikke krav på området og kommer i forlængelse af forslag til ændring i godskørselsloven.

Ny høring om godskørselsloven >
mandag 09. december 2024

Sidste mulighed for refusion af vejafgift for 2021 i Tyskland

EU-domstolen afsagde den 28. oktober 2020 dom om, at Tyskland havde opkrævet for meget i vejafgift. Det medførte, at Tyskland året efter nedsatte maut-satsen med tilbagevirkende kraft for perioden efter dommen og indtil 30. september 2021.

Sidste mulighed for refusion af vejafgift for 2021 i Tyskland >
torsdag 05. december 2024

Nyt fra Færdselsstyrelsen: Opdatering af tekniske krav til eksamens- og optogskørsel

Færdselsstyrelsen har sammenskrevet to bekendtgørelser samt lavet en opdatering af de tekniske krav til køretøjer, der anvendes til eksamens- og optogskørsel. Formålet med dette er at sikre, at de tekniske krav til køretøjerne er tidssvarende. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025.

Nyt fra Færdselsstyrelsen: Opdatering af tekniske krav til eksamens- og optogskørsel >