torsdag 28. juni 2018 10:13

49 europæiske organisationer går nu imod udstationering på internationale transporter

Hele 49 organisationer fra 24 forskellige EU-medlemslande i både nord, syd, øst og vest har nu skrevet under på ITD’s deklaration, som skal forhindre nye EU-regler, hvor internationale transporter omfattes af udstationeringsdirektivet. Der sendes hermed et meget stærkt samlet budskab til EU’s regeringer og Europa-parlamentarikere.

Forhandlingerne om første del af EU's vejpakke går nu ind i den afgørende fase, og i alle EU-medlemslande arbejder europæiske transportorganisationer hårdt på at finde fælles positioner, der kan samle EU-medlemslandene og sikre de bedst mulige, fremtidige betingelser for vejtransporterhvervet.

 

Det er nu lykkedes for ITD at samle hele 49 europæiske organisationer fra 24 EU-medlemslande bag en fælles deklaration, som skal forhindre nye EU-regler, hvor internationale transporter omfattes af udstationeringsdirektivet. Tilslutningen til ITD’s deklaration er accelereret inden for de seneste måneder, hvor yderligere 23 europæiske organisationer har skrevet under. 

 

- Det er et meget stærkt samlet budskab, som ITD sammen med 48 andre organisationer nu sender til EU's regeringer og Europa-parlamentarikerne i den afgørende fase af vejpakkeforhandlingerne. Fælles for os alle er, at vi er imod Kommissionens forslag om udstationering på internationale transporter. EU-Kommissionens forslag vil være en meget stor administrativ byrde for virksomhederne. Samtidig vil det være nærmest umuligt for myndighederne at kontrollere og håndhæve. I ITD er vi meget tilfredse med, at så mange europæiske organisationer nu arbejder sammen med os for at undgå, at grænseoverskridende transporter underlægges uhensigtsmæssige regler for udstationering. Det giver os et stærkt afsæt for at påvirke beslutningstagerne, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

 

Deklarationen er fortsat åben for alle interesserede. Den udvides løbende med underskrifter og støtte fra europæiske organisationer fra flere lande.

 

 - For ITD er det afgørende, at de fælles europæiske regler på transportmarkedet understøtter og sikrer fair konkurrencevilkår, og der er stort behov for, at man opnår et stærkt forhandlingsresultat med fælles EU-regler. Jo flere afsendere, jo stærkere et budskab sender det til beslutningstagerne i EU. Vi sender fortsat en åben invitation til andre organisationer om at være medunderskrivere, og vi håber stadig, at andre danske organisationer som for eksempel Dansk Erhverv, DI og Danske Speditører også vil bidrage, siger Carina Christensen.

 

Se ITD’s deklaration og underskrifter her:

http://www.itd.dk/media/3453/2018-juni-deklaration-med-49-underskrifter.pdf

 

Følgende organisationer er underskrivere:

AEBTRI (transportorganisation fra Bulgarien)

ALT (arbejdsgiverforening fra Finland)

ANTRAM (transportorganisation fra Portugal)

ASTIC (transportorganisation fra Spanien)

BCA (kurerorganisation fra Belgien)

BIEK (kurerorganisation fra Tyskland)

BIFA (transportorganisation fra Storbritannien)

CCC (Tjekkisk handelskammer)

CCP (arbejdsgiverforening fra Portugal)

CESMAD BOHEMIA (transportorganisation fra Tjekkiet)

CESMAD Slovakia (transportorganisation fra Slovakiet)

CLECAT (europæisk transportorganisation med hovedsæde i Belgien)

CONCORDIA (arbejdsgiverforening fra Rumænien)

CPC (afskiberforening fra Portugal)

DSLV (transportorganisation fra Tyskland)

EEA (europæisk kurerorganisation med hovedsæde i Belgien)

EESYM (Græsk handelskammer)

ERAA (transportorganisation fra Estland)

ESC (europæisk afskiberorganisation med hovedsæde i Belgien)

EVOFENEDEX (transportorganisation fra Holland)

FIFFLA (transportorganisation fra Finland)

FTA (transportorganisation fra Storbritannien)

FTAI (transportorganisation fra Irland)

GZS (Slovensk handelskammer)

HGK (Kroatisk finanskammer)

HOK (Kroatisk handelskammer)

IRHA (transportorganisation fra Irland)

ITD

Latvijas Auto (transportorganisation fra Letland)

LINAVA (transportorganisation fra Litauen)

Linja-autoliitto (busorganisation fra Finland)

MKFE (transportorganisation fra Ungarn)

NSBS (transportorganisation fra Bulgarien)

OFAE (transportorganisation fra Grækenland)

OZPTD (arbejdsgiverforening fra Polen)

PIFFA (transportorganisation fra Polen)

PSPA (busorganisation fra Polen)

RHA (transportorganisation fra Storbritannien)

SOPK (Slovakisk handelskammer)

SP (arbejdsgiverforening fra Tjekkiet)

SSL (transportorganisation fra Tjekkiet)

TLF (transportorganisation fra Frankrig)

Transportindustriförbundet (arbejdsgiverforening fra Sverige)

UNTRR (transportorganisation fra Rumænien)

ZAP (Slovakisk bilindustri)

ZLZ (transportorganisation fra Slovakiet)

ZMPD (transportorganisation fra Polen)

ZPP (arbejdsgiverforening fra Polen)

ZV (transportorganisation fra Østrig)

 

SENESTE ITD NYT
tirsdag 24. september 2024

Holland: Åbning af betalingsvej A24/Blankenburg-motorvejen

Den 7. december 2024 åbner A24/Blankenburg-forbindelsen. Den nye motorvej vil forbinde A15 ved Rozenburg og A20 ved Vlaardingen.

Holland: Åbning af betalingsvej A24/Blankenburg-motorvejen >
tirsdag 24. september 2024

Afskaffelse af krav om registrering af chauffører som sekundær bruger

Før sommeren ændrede Skatteministeriet Registreringsbekendtgørelsen, så arbejdstager, som rådede over køretøjet i mindst 30 dage, skulle registreres som bruger på køretøjet, hvis køretøjet var forbeholdt den pågældende. Efter blandt andet at International Transport Danmark har gjort opmærksom på de uheldige konsekvenser ved dette, har Skatteministeriet sendt en ændring i høring, som afskaffer dette krav.

Afskaffelse af krav om registrering af chauffører som sekundær bruger >
fredag 20. september 2024

Flere vognmænd omfattet af energi- og klimasyn: Tjek her, om du er omfattet

Fra 1. juli 2024 er der kommet nye regler for lovpligtige energisyn. Fra denne dato er det ikke længere størrelsen, men virksomhedens årlige energiforbrug, der afgør, hvorvidt en virksomhed er omfattet af de nye krav. Med til energiforbruget hører forbruget af det brændstof, der tankes i Danmark. Tjek her, om I er omfattet af reglerne.

Flere vognmænd omfattet af energi- og klimasyn: Tjek her, om du er omfattet >