torsdag 29. november 2018 14:26

ITD roser aftale med nye penge til jobcentrene

ITD har længe efterspurgt, at jobcentrene bliver mere opsøgende i forhold til at gøre ledige opmærksomme på de mange spændende jobmuligheder i transportbranchen. Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale har nu indgået en aftale om initiativer til 100 millioner kroner, som skal sikre kvalificeret arbejdskraft til blandt andet transport- og logistikbranchen.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (i midten) besøgte i 2017 ITD i Padborg, hvor han mødtes med ITD’s administrerende direktør, Carina Christensen, og direktør for FDE /AS, Kim Høi. Arkivfoto: ITD

 

Da beskæftigelsesministeren sidste år var på besøg i ITD Huset i Padborg, efterlyste ITD, at jobcentrene i højere grad skal have blik for jobmulighederne i transportbranchen i deres arbejde med at aktivere ledige. Beskæftigelsesministeren var dengang meget lydhør, og der er nu netop indgået en politisk aftale, hvor regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale har afsat 100 millioner kroner til at efteruddanne og opkvalificere blandt andet de ledige dagpengemodtagere.

 

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) nævner i forbindelse med aftalens offentliggørelse, at det er særligt transportsektoren, som gentagne gange har efterlyst kvalificeret arbejdskraft.

 

- Det glæder os meget, at beskæftigelsesministeren med de nye midler til jobcentrene specifikt nævner transportbranchen. Det har længe været et stort ønske for os, at jobcentrene bliver endnu mere opsøgende i forhold til vores branche. Transportbranchen er et attraktivt erhverv, og der er job at få nu og mange år fremover. Vi håber, at midlerne vil komme til gavn for både mange ledige og for mange danske transportvirksomheder, siger ITD’s administrerende direktør, Carina Christensen.

 

Knap halvdelen af de nuværende lastbilschauffører er over 50 år, og rigtig mange af transportvirksomheder har allerede nu problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft.  

 

SENESTE ITD NYT
mandag 06. maj 2024

Affaldsdatasystem fornyes

Miljøstyrelsen er ved at udvikle et nyt system til indberetning af affaldsdata. På et webinar den 23. maj 2024 orienteres om tidsplanen for det nye affaldsdatasystem. Fra den 1. januar 2025 skal der føres styrket affaldstilsyn hos de danske affaldsproducerende virksomheder. Virksomhederne udtrækkes på baggrund af deres affaldsdata.

Affaldsdatasystem fornyes >
mandag 29. april 2024

ITD Arbejdsgiver har holdt generalforsamling

ITD Arbejdsgiver afholdt lørdag den 27. april 2024 sin ordinære generalforsamling. John A. Skovrup fortsætter som foreningens formand, Arne Færch Mikkelsen er nyvalgt til bestyrelsen, mens Dan Dahlmann Kristensen blev valgt ind som suppleant.

ITD Arbejdsgiver har holdt generalforsamling >
tirsdag 16. april 2024

Kørselsforbud i maj 2024

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i maj 2024. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i maj 2024 >