mandag 22. januar 2018 12:30

Kære Brian Mikkelsen: Følg søfartsplanen op med en vækstplan for vejgodstransporten

Erhvervsminister Brian Mikkelsen har netop præsenteret en ambitiøs vækstplan, som skal udvikle den maritime sektor. Nu opfordrer ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, erhvervsministeren til også at nedsætte et vækstteam for vejgodstransporten.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen har netop præsenteret en ny vækstplan, som med 36 konkrete initiativer skal gøre Danmark til et globalt maritimt kraftcenter. Det er et godt initiativ, og ITD ønsker Det Blå Danmark vind i sejlene.


Men, hvorfor ikke sætte gang i hjulene til lands og nedsætte et vækstteam for vejgodstransporten, som også rummer et betydeligt potentiale for vækst og udvikling, siger Mads Røddik Christensen, chefkonsulent i ITD.

 

- Danmark er en stærk international spiller på vejgodsområdet, og danske virksomheder er blandt de førende i verden. Potentialet for vækst er endnu større, hvis vi forstår at gribe mulighederne og ruste branchen til fremtiden. Jeg vil derfor gerne opfordre erhvervsministeren til hurtigst muligt at få nedsat et vækstteam for vejgodstransporten, så vi ikke forpasser muligheden, siger han.

 

Særligt digitalisering, innovation og ny teknologi bør der sættes fokus på, for området udgør et stort potentiale for fremtidig vækst.

 

- Den digitale udvikling i vejgodstransportsektoren går stærkt, og vi står med et enormt uopdyrket potentiale, som bør gribes. Lige som på søfartsområdet bør transportbranchen gøres til et førende laboratorium for eksempelvis tests af nye miljø- og klimavenlige transportteknologier og digitale systemer, som minimerer de administrative byrder for branchen, fortsætter Mads Røddik Christensen.
Transportvirksomhederne opererer i dag på et marked, der er præget af benhård international konkurrence og stor usikkerhed. Derfor er det vigtigt, at der bliver sat fokus på de fremtidige udfordringer.

 

- Konkurrencen for vejgodstransporten intensiveres i øjeblikket. Hvis branchen skal stå distancen, og vi skal beholde virksomhederne i Danmark, er det af enorm betydning, at vi får kortlagt de udfordringer og barrierer, der er, og på den baggrund får udarbejdet nogle helt konkrete anbefalinger, som kan sikre væksten for transporterhvervet fremadrettet, slutter Mads Røddik Christensen.

 

Vejgodserhvervene er med til at skabe arbejdspladser i hele Danmark. Men allerede nu har branchen udfordringer med at skaffe chauffører nok til at dække behovet. Derfor bør også områder som uddannelse, forskning, innovation og attraktive rammevilkår tænkes ind i en fremtidig vækstplan. På den måde sikrer vi væksten både til lands og til vands.

 

Foto: Colourbox.dk

 

SENESTE ITD NYT
onsdag 25. april 2018

ITD ser frem til tæt parløb med nyt vækstteam for handel og logistik

ITD, brancheorganisation for den danske vejgodstransport, har længe efterspurgt konkrete vækstinitiativer for transport- og logistikbranchen i Danmark. Derfor glæder det ITD, at regeringen har lyttet og nu nedsætter et vækstteam for handel og logistik, og ITD vil gøre sit til, at vejgodstransporterhvervets store betydning i den samlede logistikkæde bliver synliggjort.

ITD ser frem til tæt parløb med nyt vækstteam for handel og logistik >
tirsdag 24. april 2018

ITD Arbejdsgiver har nået de første 100 medlemmer

Over 100 virksomheder er nu medlemmer af ITD Arbejdsgiver. Det kom frem på ITD Arbejdsgivers generalforsamling, der netop er blevet afviklet.

ITD Arbejdsgiver har nået de første 100 medlemmer >
mandag 23. april 2018

Kørselsforbud i maj 2018

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i maj 2018. Du kan se en oversigt her.

Kørselsforbud i maj 2018 >

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close