Brandeftersyn

Alle virksomheder skal have relevant brandslukningsmateriel på både biler og bygninger, og her kan ITD hjælpe til med det årlige lovpligtige eftersyn.

Hvis uheldet er ude, og der går ild i en bygning eller en bil, er det vigtigt, at brandslukningsmateriellet og eventuelle stiger virker efter hensigten. Derfor sætter ITD nu fokus på brandslukkere, slangevindere og andet udstyr, der kan redde mennesker og begrænse brandskader.

Lovpligtige eftersyn
Hvert år skal alt brandslukningsmateriel og alle transportable stiger gennem et lovpligtigt tilsyn eller serviceeftersyn.

Det gælder i administrationsbygninger, på værksteder, lagre og køretøjer. Her bør man være særlig opmærksom på brandslukningsudstyr, der sidder på køretøjer, som transporterer farligt gods.

ITD har uddannede certificerede konsulenter, der kommer på besøg i virksomheden og foretager det årlige tilsyn eller serviceeftersyn samt sikrer, at slangevindere, ildslukkere og andet virker og er placeret korrekt, så de kan nås i tilfælde af brand.

Gratis for medlemmer
Det årlige tilsyn eller serviceeftersyn er gratis for medlemmer af ITD, hvis antallet af enheder er under 24. Har en virksomhed flere end 24 enheder, giver brancheorganisationen et godt tilbud.

For ikke-medlemmer af ITD er startprisen kun 500 kroner, så der er stadig gode penge at spare i forhold til andre udbydere.

En anden stor fordel ved at benytte ITD er, at organisationen tilbyder at holde styr på kalenderen, så eftersynet ikke kommer for sent.

Læs mere om ITD’s brandeftersynsservice her.

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close
0