
Sikkerhed på turen
Arbejdet på de europæiske landeveje er ikke ufarligt; tyveri af gods fra lastbilen, misbrug af tankkort, røveri, overfald mm.
Det vigtigste at pointere er, at chaufføren altid har et ansvar for den last, han eller hun kører med. Det betyder, at narko, illegale immigranter eller smuglergods hurtigt kan blive et problem for chaufføren.
Derfor skal chaufføren altid sikre sig selv og sit køretøj bedst muligt ved at være påpasselig med, hvad der sker omkring det.
ITD har samlet en række vejledninger, der gør det sikrere at være chauffør, hvilket igen er med til at sikre godset.