tirsdag 21. juni 2016 13:04

ITD på Folkemødet: Fokus på vækst og bevægelighed

Folkemødet 2016 er nu veloverstået, og ITD fik igennem en række debatter sat fokus på vigtigheden af at sikre varernes fri bevægelighed i Europa og ordentlige vækstbetingelser for transportsektoren.

Den røde tråd for ITD's deltagelse i årets folkemøde var at sætte fokus på, hvordan man skaber de bedste vækstbetingelser for de danske transport- og logistikvirksomheder. Igennem en lang række debatter fik ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, mulighed for at rette et skarpt fokus på de udfordringer, som den danske transportsektor står over for i dag. Debatterne spændte vidt, og det gav blandt andet ITD mulighed for at debattere flygtningesituationens påvirkning på transportsektoren, håndtering af gods i havnene samt vigtigheden af varernes fri bevægelighed i Europa.

 

- Folkemødet er en fantastisk mulighed for at tale med aktører, som man ikke taler med normalt, om de bredde samfundsmæssige dagsordner. I debatterne har vi fået mulighed for at åbne folks øjne for, hvor vigtig vejgodstransporten er for folks hverdag, samt de udfordringer, vi som branche kigger ind i. Derudover har vi på Folkemødet fået mulighed for at vedligeholde og opdyrke dialogen med ministre, andre organisationer og virksomheder, siger Kaspar Wederkinck Olesen, pressechef i ITD.

 

Sammen med blandt andet VELUX, Dansk Byggeri, Danske Havne, Ystad Havn og Danmarks Rederiforening blev der sat fokus på, hvilken rolle transportsektoren har for væksten i Danmark samt Europa. For ITD's vedkommende er linjen, at det er vigtigt, at medlemmerne ikke er hæmmet af administrative byrder eller infrastrukturelle forhindringer. På tværs af de forskellige paneler var der stor enighed om, at vejgodstransporten spiller en helt central rolle for væksten i Danmark, og uden en effektiv transportsektor vil prisen for slutbrugeren blive forhøjet.

 

Flygtningesituationen i Europa var til debat

Det var dog ikke kun vækst, der blev debatteret, men også hvordan flygtningesituationen i høj grad er i gang med at forme hverdagen for ITD's medlemmer. Public Affairs chef, Karen Roiy, fik i to debatter lejlighed til at slå et slag for, at man skal kæmpe imod de nationale grænsekontroller og finde en fælles europæisk løsning på flygtningesituationen.

 

- Varernes fri bevægelighed i det indre marked er fundamentet for den europæiske transport- og logistiksektor, og det er bydende nødvendigt, at den samlede transportbranche kæmper for at bevægeligheden bevares. På europæisk plan ser man, at en række lande tyer til nationale løsninger for at imødegå de forandringer, som flygtningepresset skaber. I ITD's optik er indførslen af national grænsekontrol samt nationale mindstelønninger den forkerte vej at gå, da disse er med til at hæmme den fri bevægelighed, siger Karen Roiy. 

SENESTE ITD NYT
onsdag 19. august 2026

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober

Nu kan du tilmelde dig Åbent Vognmandsmøde 2026, hvor vi igen samler branchen til en hyggelig dag med spændende oplæg og masser af tid til at snakke med dine kollegaer fra branchen.

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober >
tirsdag 18. august 2026

Er du træt af at vente månedsvis på dine egne penge?

Når du søger momsrefusion i udlandet, kan der gå lang tid, før pengene bliver udbetalt. Gennem vores datterselskab VIALTIS kan du få momsrefusionen forudbetalt inden for 48 timer og samtidig slippe for unødigt administrativt bøvl.

Er du træt af at vente månedsvis på dine egne penge? >
tirsdag 18. august 2026

Kørselsforbud i september 2026

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i september 2026. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i september 2026 >