tirsdag 11. juli 2017 11:18

ITD: Flere lastbiler på vejene øger behovet for rastepladser

Den store vækst i antallet af lastbiltransporter kræver, at der sikres tilstrækkelig rastepladskapacitet både langs motorvejsnettet og uden for motorvejsnettet. Der er her og nu brug for grundige analyser af det fremtidige kapacitetsbehov. Sådan lyder meldingen fra vejgodstransportens brancheorganisation – ITD, hvis medlemmer dagligt benytter sig af de danske rastepladser i deres arbejde. ITD efterspørger nu gennemarbejdede strækningsanalyser af det fremtidige kapacitetsbehov for rastepladser langs motorvejene og uden for motorvejsnettet.

For de fleste danskere er rastepladsen et naturligt helle på bilturen, hvor man kan slappe af med en kop kaffe, eller man kan strække benene, inden turen går videre. Men for transportvirksomhederne er rastepladserne fuldstændig nødvendige hvilepladser under en travl arbejdsdag - blandt andet fordi køre- og hviletidslovgivningen tilsiger, at der skal holdes faste hvil for chaufførerne af hensyn til sikkerheden på vejen. Desværre oplever mange transportører mangel på velfungerende rastepladser med relevante servicetilbud landet over både langs og uden for motorvejsnettet.  

 

- Manglende rastepladskapacitet er et problem både i forhold til overholdelse af køre- og hviletidsreglerne og i forhold til trafiksikkerheden. Væksten i lastbiltrafikken er markant i disse år. Derfor må og skal det også sikres, at erhvervet har den nødvendige plads og de nødvendige faciliteter til rådighed, der gør, at man kan afholde sine hvil, når det er krævet. Det gælder både langs motorvejsnettet og uden for motorvejsnettet, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

 

I ITD efterlyser man, at politikerne nu sætter gang i en analyse af det fremtidige kapacitetsbehov som grundlag for planlægning af nødvendige udvidelser og forbedringer af rastepladserne. I 2009 blev der udarbejdet en strækningsanalyse for rastepladser langs motorvejsnettet. ITD ser gerne, at man igen laver sådan en kapacitetsanalyse, og at man samtidig udarbejder en tilsvarende analyse for de flere hundrede rastepladser, som staten har ansvaret for uden for motorvejsnettet.  

 

- Vi ser her og nu et stort behov for, at vi får opdateret de gældende analyser af kapacitetsbehovet for rastepladser både langs og uden for motorvejsnettet. Behovet for udvidelser og forbedringer af rastepladerne bliver kun større, og vi har brug for gennemarbejdede analyser af det fremtidige kapacitetsbehov. Analyserne skal sikre, at beslutningstagerne kan udvise rettidig omhu og sætte ind i tide, siger Carina Christensen.

 

For ITD er målet, at alle transporter kan foregå trygt, sikkert og tilfredsstillende, og at der er nok rastepladser med et relevant servicetilbud vurderet ud fra gennemarbejdede analyser af kapacitetsbehovet over hele landet.

 

ITD vil nu skrive et brev til transportminister Ole Birk Olesen med en opfordring til at sætte nye strækningsanalyser i gang. Carina Christensen understreger, at analyserne bør udformes i tæt dialog med transporterhvervet. 

 

Der findes i dag godt 85 rastepladser langs motorvejsnettet samt flere hundrede rastepladser uden for motorvejsnettet.

 

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
onsdag 19. august 2026

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober

Nu kan du tilmelde dig Åbent Vognmandsmøde 2026, hvor vi igen samler branchen til en hyggelig dag med spændende oplæg og masser af tid til at snakke med dine kollegaer fra branchen.

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober >
tirsdag 18. august 2026

Er du træt af at vente månedsvis på dine egne penge?

Når du søger momsrefusion i udlandet, kan der gå lang tid, før pengene bliver udbetalt. Gennem vores datterselskab VIALTIS kan du få momsrefusionen forudbetalt inden for 48 timer og samtidig slippe for unødigt administrativt bøvl.

Er du træt af at vente månedsvis på dine egne penge? >
tirsdag 18. august 2026

Kørselsforbud i september 2026

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i september 2026. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i september 2026 >