fredag 13. oktober 2017 16:38

ITD: Ny PostNord-aftale skal stoppe unfair konkurrence mod private transportvirksomheder

Det forlyder, at en politisk aftale om PostNord kan være tæt på. Finansminister Kristian Jensen orienterede fredag den 13. oktober 2017 Folketingets finansordførere og postordførere om status for forhandlingerne med den svenske del af ejerkredsen i PostNord. For ITD er det afgørende, at den kommende aftale sikrer, at den del af PostNords forretning, der går i direkte og unfair konkurrence med private transport- og logistikvirksomheder, afvikles så hurtigt som muligt.

Den danske og svenske stat kan være meget tæt på at lande en fælles aftale om PostNords fremtid. Intet er meldt ud endnu, men tiden er ved at rinde ud for at nå et resultat på grund af den pressede økonomiske situation i PostNord. Fredag den 13. oktober 2017 orienterede finansminister Kristian Jensen Folketingets finansordførere og postordførere om status for forhandlingerne.

 

ITD følger forhandlingerne tæt og appellerer igen til, at politikerne forhandler sig frem til en fremtidssikret, langsigtet plan, hvor man forholder sig realistisk til PostNord’s forretningsmodel og sikrer, at PostNord i fremtiden på ingen måde kan gå i direkte konkurrence med private virksomheder med skattekroner i ryggen. 

 

- Forhandlingerne har udviklet sig til at være et kapløb mod tiden på grund af situationen i PostNord. Vi advarer dog mod, at man lander på et kortsigtet og forhastet forhandlingsresultat. Det er afgørende, at politikerne nu træder i karakter. Vi ønsker en klar afviklingsplan, som sikrer, at PostNord ikke længere kan konkurrere direkte mod private virksomheder, som de gør i dag. En afviklingsplan vil også koste penge, men skattekronerne vil her gå til nedlukning og ikke til oprustning af nye konkurrenceforvridende aktiviteter, siger ITD’s administrerende direktør, Carina Christensen.  

 

ITD har allerede været i dialog med Konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, om sagen og har desuden indledt dialog med sine egne advokater om en potentiel kommende statsstøttesag mod staten, hvis den skyder yderligere offentlige midler i en oprustning af PostNords aktiviteter.

 

Foto: Colourbox 

SENESTE ITD NYT
tirsdag 23. juni 2026

FDE Fonden sender millioner ud til transportprojekter i hele landet

Snebroer, moderne undervisningsudstyr til flere af landets transport- og logistikuddannelser samt arrangementer, der skal bidrage positivt til branchens image og understøtte virksomhedernes tiltrækning af arbejdskraft. I alt 31 projekter modtager støtte for sammenlagt knap 2,3 mio. kr. i FDE Fondens første uddelingsrunde i 2026.

FDE Fonden sender millioner ud til transportprojekter i hele landet >
mandag 22. juni 2026

ITD-formand: Inddrag vognmænd i store infrastrukturprojekter

Myndighederne bør inddrage vognmænd og transportvirksomheder tidligere, når større infrastrukturprojekter skal planlægges. Det skriver ITD’s formand i et debatindlæg i Ingeniøren, hvor han peger på erfaringerne fra vejarbejdet ved Kolding.

ITD-formand: Inddrag vognmænd i store infrastrukturprojekter >
mandag 22. juni 2026

Spanien: Cabotage omfattes af nye krav om elektroniske kontroldokumenter

Fra den 5. oktober 2026 skal kontroldokumenter ved national transport og cabotagekørsel i Spanien være oprettet elektronisk. Det gælder blandt andet fragtbreve. Internationale transporter er ikke omfattet.

Spanien: Cabotage omfattes af nye krav om elektroniske kontroldokumenter >