onsdag 22. november 2017 10:26

ITD står klar til dialog og samarbejde med nyvalgte politikere i hele Danmark

ITD ønsker tillykke til de ny- og genvalgte byråds- og regionsrådspolitikere i hele Danmark. Transport- og logistikerhvervet glæder sig til dialog og tæt samarbejde med politikerne i hele landet om at skabe de bedst mulige rammer for transport- og logistikvirksomhederne lokalt i de kommende 4 år.

Valget til kommuner og regioner er nu overstået, og de ny- og genvalgte politikere er klar til at trække i arbejdstøjet. ITD står på vegne af transport- og logistikvirksomhederne i hele Danmark også klar til at indlede en konstruktiv dialog og et tæt samarbejde med kommunal- og regionspolitikerne om at skabe endnu bedre rammevilkår for transportvirksomhederne lokalt i den kommende valgperiode.

 

- Stort tillykke med valget. Så snart lokalpolitikerne er på plads, vil vi gerne i dialog, for vi har en del emner at drøfte. Der er rigeligt at tage fat på, og vi glæder os til at komme i gang med arbejdet, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD. 

 

Vækst og flere lokale arbejdspladser har fyldt meget i valgkampen, og den bold skal gribes med det samme. ITD vil særligt byde politikerne til dialog om følgende emner: Øgede kommunale investeringer i ny infrastruktur og udbedringer af de lokale veje, erhvervsvenlige lokalplaner med optimal mulighed for udvikling af transportvirksomhederne, trængsel og bedre fremkommelighed med mere effektiv udnyttelse af den eksisterende vejinfrastruktur.

 

Et andet vigtigt tema er manglen på arbejdskraft i transporterhvervet. Over alt i Danmark leder transport- og logistikvirksomhederne efter flere medarbejdere. Her er de lokale myndigheder en yderst væsentlig medspiller, for de kan være med til at guide både danske og udenlandske medarbejdere hen til transportbranchen, der har brug for ansatte på forskellige niveauer.

 

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
onsdag 19. august 2026

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober

Nu kan du tilmelde dig Åbent Vognmandsmøde 2026, hvor vi igen samler branchen til en hyggelig dag med spændende oplæg og masser af tid til at snakke med dine kollegaer fra branchen.

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober >
tirsdag 18. august 2026

Er du træt af at vente månedsvis på dine egne penge?

Når du søger momsrefusion i udlandet, kan der gå lang tid, før pengene bliver udbetalt. Gennem vores datterselskab VIALTIS kan du få momsrefusionen forudbetalt inden for 48 timer og samtidig slippe for unødigt administrativt bøvl.

Er du træt af at vente månedsvis på dine egne penge? >
tirsdag 18. august 2026

Kørselsforbud i september 2026

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i september 2026. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i september 2026 >