mandag 04. december 2017 12:07

Transportkontoret byder på alsidige job

Transport- og logistikbranchen byder på en bred vifte af attraktive karriere- og jobmuligheder, og det gælder i stor stil på transportkontoret. Men det er ikke muligheder, som mange kender, og det vil ITD gøre noget ved gennem en målrettet indsats. I første omgang har ITD udarbejdet en video.

Hvis du tror, at et job i en transport- og logistikvirksomhed kun drejer sig om at være chauffør eller arbejde på lageret, så tager du fejl. For der findes en lang række andre uddannelsesmuligheder og arbejdsfelter i virksomhederne på kontoret. Det er lige fra disponent, logistikassistent, speditør med flere, og mulighederne skal nu frem i lyset.

 

- Det er vigtigt for virksomhederne, at de mange uddannelsesmuligheder er nogle, som de unge kender til. For vi står over for store udfordringer med at få arbejdskraft, og derfor skal vi gøre en ekstra indsats, siger Jørgen Smed, uddannelsesansvarlig i ITD.

 

Derfor sætter ITD gang i en målrettet indsats for at udbrede de mange karriere- og jobmuligheder på transportkontoret. I første omgang med en video som kort fortæller om tre forskellige job i forskellige virksomheder. Videoen skal bruges sammen med andet relevant materiale over for unge i folkeskolens overbygning og på erhvervsuddannelser samt på job- og karrieremesser.

 

Se videoen fra transportkontoret her:

 

https://www.youtube.com/watch?v=UMwMtk-roeU

 

 

Andre jobvideoer:

 

Derudover kan du finde videoer om jobbet som chauffør og lagermedarbejder.

 

Se videoen som chauffør her:

 

Se mere her: https://youtu.be/KxC5Iw83VEo

 

Se videoen som lagermedarbejder her:

 

 https://youtu.be/ZhXBCUcFYPc

 

Foto: ITD

SENESTE ITD NYT
onsdag 19. august 2026

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober

Nu kan du tilmelde dig Åbent Vognmandsmøde 2026, hvor vi igen samler branchen til en hyggelig dag med spændende oplæg og masser af tid til at snakke med dine kollegaer fra branchen.

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober >
tirsdag 18. august 2026

Er du træt af at vente månedsvis på dine egne penge?

Når du søger momsrefusion i udlandet, kan der gå lang tid, før pengene bliver udbetalt. Gennem vores datterselskab VIALTIS kan du få momsrefusionen forudbetalt inden for 48 timer og samtidig slippe for unødigt administrativt bøvl.

Er du træt af at vente månedsvis på dine egne penge? >
tirsdag 18. august 2026

Kørselsforbud i september 2026

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i september 2026. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i september 2026 >