mandag 10. december 2018 14:07

ITD mødtes med EU’s Konkurrencekommission om PostNord

Mandag den 10. december 2018 deltog ITD’s administrerende direktør, Carina Christensen, og advokat Lena Sandberg fra advokatfirmaet Gibson, Dunn & Crutcher LLP i et møde med EU’s Konkurrencekommission. På dagsordenen var de to verserende sager vedrørende statsstøtte til Post Danmark og til PostNord Logistics A/S.

Den administrerende direktør fra ITD, Carina Christensen, og advokat Lena Sandberg, der repræsenterer ITD og Danske Fragtmænd i klagesagerne mod PostNord, mødtes i dag med embedsmænd fra EU’s Konkurrencekommission.

Mødet med Konkurrencekommissionen handlede dels om den stævning, som ITD har sendt til EU-domstolen over EU-Kommissionens afgørelse fra maj i år, hvor Kommissionen godkendte, at den danske stat må sende omkring 1,2 milliarder kroner i statsstøtte til Post Danmark.

Herudover var også ITD’s og Danske Fragtmænds klage til EU-Kommissionen over kapitalindskud til PostNord Logistics på dagsordenen.

-  Vi har haft et konstruktivt møde med Konkurrencekommissionen, hvor vi fik mulighed for at uddybe de forskellige punkter i vores klager og underbygge den bekymring, som vores medlemmer i transporterhvervet deler i forhold til konkurrencesituationen fra et statsstøttet PostNord, sagde Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

På mødet præsenterede ITD sine klagepunkter vedrørende kapitaltilskud til Post Danmark og PostNord Logistics og fik lejlighed til at stille spørgsmål om sagerne til Konkurrencekommissionen. Herefter drøftedes Kommissionens næste trin i processen.

 

Foto: ITD

SENESTE ITD NYT
tirsdag 06. oktober 2026

Husk de obligatoriske opdateringer af din takograf

Har du køretøjer med G2V2-takograf, skal du være opmærksom på, om softwaren i takografen skal opdateres.

Husk de obligatoriske opdateringer af din takograf >
tirsdag 06. oktober 2026

ITD efter CPR-sag: Færdselsstyrelsen skal stoppe unødvendig deling af CPR-numre

Sagen om uvedkommendes adgang til millioner af CPR-numre understreger behovet for at ændre Færdselsstyrelsens CPR-registrering af sikkerhedsrådgivere i godstransportbranchen. Det mener brancheorganisationen International Transport Danmark (ITD).

ITD efter CPR-sag: Færdselsstyrelsen skal stoppe unødvendig deling af CPR-numre >
mandag 05. oktober 2026

Sikkerhedskontrolleret luftfragt: Bliv godkendt senest 1. december 2026

Kører du med sikkerhedskontrolleret luftfragt, skal din virksomhed være godkendt som transportør af Trafikstyrelsen senest den 1. december 2026. Det gælder også, hvis du kører på vegne af en speditør.

Sikkerhedskontrolleret luftfragt: Bliv godkendt senest 1. december 2026 >