mandag 04. juni 2018 20:56

Vigtigt afstemningsresultat giver stor opbakning til ITD´s position på udstationering

Europa-Parlamentets transportudvalg har med overbevisende flertal indstillet, at international transport ikke skal være omfattet af udstationeringsdirektivet samt at cabotage og kombineret transport skal være omfattet af udstationering fra dag 1. De europæiske transportpolitikere ligger dermed helt på linje med ITD forud for den kommende afstemning i Europa-Parlamentet og de efterfølgende trilogforhandlinger.

Som led i de igangværende forhandlinger om EU's vejpakke har Europa-Parlamentets transportudvalg mandag den 4. juni 2018 stemt om første del af vejpakken, hvor de helt centrale punkter var udstationeringsdirektivets anvendelsesområde på henholdsvis internationale transporter, cabotage og kombineret transport. Fronterne var trukket skarpt op under det ekstraordinære transportudvalgsmøde i Europa-Parlamentet i Bruxelles, hvor et flertal blandt de europæiske transportpolitikere stemte for at internationale transporter ikke skal være omfattet af udstationeringsdirektivet samt at udstationeringsreglerne skal gælde fra dag ét på cabotage og det nationale vejben af en kombineret transport.

 

- Det er politikere med stor indsigt i området, der nu har talt - og de udviser med afstemningsresultatet stor forståelse for de mange praktiske udfordringer, der er forbundet med at anvende udstationeringsdirektivet på vejtransportområdet. Derfor tilpasser de sig også vejgodstransportsektorens behov og peger på en løsning, der er gavnlig for alle – både nationalt og internationalt. I ITD glæder vi os over, at de europiske transportpolitikere nu har demonstreret deres opbakning til ITD’s udstationeringsmodel; hvor udstationeringsreglerne skal gælde cabotage og det nationale vejben i en kombineret transport fra dag ét, mens alle internationale transporter undtages fra udstationeringsdirektivets anvendelse, siger ITD’s politiske konsulent i Bruxelles, Emma Hadrovic.

 

Næste skridt er afstemningen i Europa-Parlamentets plenarmøde inden sommerferien, hvorefter Europa-Parlamentarikerne forventes at være klar til at indgå i de såkaldte trilogforhandlinger. Her samles Kommissionen, ministerrådet og Europa-Parlamentet til fælles forhandling og afdækning af kompromisløsninger.

 

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
onsdag 19. august 2026

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober

Nu kan du tilmelde dig Åbent Vognmandsmøde 2026, hvor vi igen samler branchen til en hyggelig dag med spændende oplæg og masser af tid til at snakke med dine kollegaer fra branchen.

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober >
tirsdag 18. august 2026

Er du træt af at vente månedsvis på dine egne penge?

Når du søger momsrefusion i udlandet, kan der gå lang tid, før pengene bliver udbetalt. Gennem vores datterselskab VIALTIS kan du få momsrefusionen forudbetalt inden for 48 timer og samtidig slippe for unødigt administrativt bøvl.

Er du træt af at vente månedsvis på dine egne penge? >
tirsdag 18. august 2026

Kørselsforbud i september 2026

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i september 2026. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i september 2026 >