lørdag 23. marts 2019 17:00

Stor tilfredshed i ITD med Transport 2019

Transportmessen i Herning sluttede også godt af for ITD-koncernen. Lørdagen bød på burgerfest for alle medlemmer med lang kø til følge, og Magda fra Lastbilkaravanen skabte god stemning for de mindste med optræden og udlevering af veste og krammelastbiler.

- Alle dage har medlemmer og samarbejdspartnere kigget forbi, og det glæder mig, at så mange har fundet vej, hygget sig og er faldet i snak over en kop kaffe. Det har været tre gode dage i Herning med fantastisk stemning, og jeg tager en masse gode input med mig hjem ligesom alle, der har besøgt os, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

 

Massage, droner og inspiration


Fagforeningen Krifa gav input til arbejdslyst fredag, mens der blev fremvist det nyeste inden for droner til overvågning af pladser. Lørdag bød på massage til de mange gæster og burgerfest for alle medlemmer og deres familier og ansatte, og alle tre dage var Tryg også i sving med at guide til de rette forsikringer.

 

Der var særlige indbudte gæster, som også kiggede forbi for at blive klogere.  80 elever fra 10. klasse besøgte ITD's stand torsdag, mens kandidater til det kommende Europa-Parlamentsvalg kiggede forbi fredag.

 

- Det er glædeligt, at politikerne kommer forbi, når vi kan vise branchen i det lys, den fortjener. Spørgelysten var stor hos kandidaterne, og det lover godt, når vi har politikere, som er så engagerede i transportområdet. Vi går en spændende tid i møde, og derfor betyder det meget, at politikerne til fulde forstår og kæmper for de sager, som er vigtige for transportbranchen, siger Carina Christensen.

 

Transportmessen 2019 var den hidtil største til dato målt på antal udstillere, og besøgstallene var også højere end tidligere. Se masser af billeder fra dagen på ITD's side på Facebook.

 

Foto: ITD

SENESTE ITD NYT
torsdag 15. oktober 2026

Tyskland, A7: Spærring af sydgående spor

Motorvej A7 spærres i retning mod Hamborg: Det sydgående spor spærres mellem frakørsel Flensburg/Harrislee (2) og frakørsel Flensburg (3) fra den 2. november til den 13. november 2026

Tyskland, A7: Spærring af sydgående spor >
onsdag 14. oktober 2026

Åbent Vognmandsmøde 2026: Fra verdenssituationen til transportpolitik

Verden forandrer sig, dansk politik flytter sig, og transportbranchens fremtid bliver sværere at forudsige. På Åbent Vognmandsmøde får du skarpe perspektiver på udviklingen og mulighed for selv at bringe dine spørgsmål ind i den transportpolitiske debat. Tilmeld dig her.

Åbent Vognmandsmøde 2026: Fra verdenssituationen til transportpolitik >
tirsdag 13. oktober 2026

DIWASS: Ny dato for webinar om transportørens rolle

Energistyrelsens webinar om transportørens rolle i DIWASS har fået en ny dato efter den tidligere aflysning. Webinaret finder sted onsdag den 21. oktober, hvor du bliver guidet trin for trin gennem brugen af systemet.

DIWASS: Ny dato for webinar om transportørens rolle >