fredag 27. marts 2020 10:50

Regeringen forlænger lempelse af køre- og hviletidsregler – og inkluderer de internationale transporter

Som følge af coronavirussen har regeringen forlænget lempelsen af køre- og hviletidsreglerne frem til den 11. april 2020 for at understøtte forsyningssikkerheden. De internationale transporter er nu også omfattet af lempelserne.

For at understøtte forsyningssikkerheden har transportminister Benny Engelbrecht (S) midlertidigt valgt at forlænge lempelserne af køre- og hviletidsreglerne. Hidtil har dispensationen kun været gældende for national transport, men det er nu udvidet til også at omfatte international transport.

 

Der er tale om en forlængelse af den midlertidige dispensation fra artikel 8, stk. 6, i køre- og hviletidsforordningen vedrørende forordningens krav om det regulære hvil på 45 timer og det reducerede hvil på 24 timer, jævnfør forordningens artikel 14, stk. 2. Frem til den 11. april 2020 dispenseres køre- og hviletidsbestemmelsen altså, og dispensationen gælder både nationale og internationale transporter.

 

Det er vigtigt at understrege, at dispensationen kun gælder det regulære ugehvil på mindst 45 timer og det reducerede ugehvil på mindst 24 timer. Reglerne for køretid, pauser og daglig hviletid er stadig gældende.

 

- I ITD hilser vi det velkomment, at lempelsen af køre- og hviletidsbestemmelserne forlænges i denne helt særlige situation, og at de internationale transporter også omfattes. Vi står i en vanskelig situation i Danmark og resten af Europa, og de midlertidige lempelser styrker fleksibiliteten i opgavevaretagelsen i transporterhvervet og sikrer en større risikodækning i forhold til forsyningssikkerheden, siger ITD’s administrerende direktør, Carina Christensen.

SENESTE ITD NYT
torsdag 15. oktober 2026

Tyskland, A7: Spærring af sydgående spor

Motorvej A7 spærres i retning mod Hamborg: Det sydgående spor spærres mellem frakørsel Flensburg/Harrislee (2) og frakørsel Flensburg (3) fra den 2. november til den 13. november 2026

Tyskland, A7: Spærring af sydgående spor >
onsdag 14. oktober 2026

Åbent Vognmandsmøde 2026: Fra verdenssituationen til transportpolitik

Verden forandrer sig, dansk politik flytter sig, og transportbranchens fremtid bliver sværere at forudsige. På Åbent Vognmandsmøde får du skarpe perspektiver på udviklingen og mulighed for selv at bringe dine spørgsmål ind i den transportpolitiske debat. Tilmeld dig her.

Åbent Vognmandsmøde 2026: Fra verdenssituationen til transportpolitik >
tirsdag 13. oktober 2026

DIWASS: Ny dato for webinar om transportørens rolle

Energistyrelsens webinar om transportørens rolle i DIWASS har fået en ny dato efter den tidligere aflysning. Webinaret finder sted onsdag den 21. oktober, hvor du bliver guidet trin for trin gennem brugen af systemet.

DIWASS: Ny dato for webinar om transportørens rolle >