lørdag 18. september 2021 14:34

ITD og FDE siger på gensyn til Transport 2023

Efter tre travle messedage ser ITD og FDE tilbage på en vellykket transportmesse med god stemning og spændende besøg på standene. Der har været fokus på digitalisering, rekruttering, trafiksikkerhed, grøn omstilling, motorvejsservice og meget andet.

ITD og FDE takker snart af for denne gang efter tre gode messedage på Transport 2021 i MCH Messecenter Herning.

Der er blevet taget godt imod ITD’s to hovedbudskaber, ”Vi holder Danmark kørende” og ”Sammen bygger vi fremtidens digitale transportvej”, ligesom FDE har været synlige under overskriften ”Momsrefusion og motorvejsservice under ét tag”.

På ITD’s stand har messedeltagerne blandt andet kunne høre om de digitale tilbud hos ITD’s videnscenter ITD Logtech Hub samt blive klogere på køre- og hviletidssystemet TachoWeb og tidsregistreringssystemet SmartTID.

Man har også haft mulighed for at møde ITD’s forsikringssamarbejdspartner Tryg og øge sit kendskab til cybersikkerhed. Og så er der blevet talt om rekruttering, trafiksikkerhed og grøn omstilling, mens der på FDE’s stand er blevet rådgivet om løsninger inden for momsrefusion og motorvejsservice.

- Vi er glade for, at det endelig var muligt at mødes så mange mennesker igen efter corona. Det har været skønt med fagsnak, og vi er glade for, at så mange folk har givet sig tid til at besøge vores to stande. Der har været både vognmænd, chauffører, politikere, kunder og mange andre forbi. Der har været en rigtig god stemning og hyggeligt samvær med kaffe og kransekage. Så vi glæder os, til vi ses igen til Transport 2023 i april 2023, siger projektleder Malene Vitus.

 

SENESTE ITD NYT
torsdag 08. oktober 2026

Tjek din Telepass og minimér risikoen for bøder

For at mindske risikoen for bøder i forbindelse med betaling af vejafgift anbefaler vi, at du gennemgår dine Telepass-enheder og kontrollerer, at de er korrekt installeret og tilmeldt de relevante lande. Vi anbefaler desuden, at du udskifter Telepass SAT med Telepass K1.

Tjek din Telepass og minimér risikoen for bøder >
onsdag 07. oktober 2026

Vognmanden Special: Hvad er op og ned i ITD’s stævning?

Hvorfor fortsætter ITD sin retssag mod staten, når den gamle bødemodel er ændret? I et specialafsnit af Vognmanden tager John Agervig Skovrup lytterne med bag kulisserne, og chefjurist Maria Feldberg forklarer de juridiske spørgsmål.

Vognmanden Special: Hvad er op og ned i ITD’s stævning? >
onsdag 07. oktober 2026

CPR-læk: Brug ikke CPR-oplysninger alene til at bekræfte identitet

I lyset af sagen om uvedkommendes adgang til millioner af CPR-numre opfordrer myndighederne nu virksomheder til at skærpe deres identitetskontrol. Bruger I CPR-oplysninger til at verificere personer, bør I supplere med andre former for kontrol.

CPR-læk: Brug ikke CPR-oplysninger alene til at bekræfte identitet >