onsdag 09. september 2026 16:51

Lastbilkaravanen sætter sikker cykling på skoleskemaet

Ringsted Kommune vil have flere børn til at vælge cyklen på vej til skole. Onsdag fik eleverne på Byskovskolen Benløse derfor trafiksikkerhed helt tæt på, da Lastbilkaravanen rullede ind med store lastbiler og praktiske øvelser.

Hvordan færdes man sikkert omkring en stor lastbil, når man er på cykel? Det blev eleverne fra 0.-4. klasse på Byskovskolen Benløse onsdag undervist i, da International Transport Danmarks trafiksikkerhedskampagne Lastbilkaravanen besøgte skolen. Eleverne kom blandt andet op i førerhusene og så de kritiske områder omkring lastbilen, hvor cyklister kan være svære at se for chaufføren.

 

Besøget rammer direkte ind i Ringsted Kommunes ambition om at få flere børn til at cykle til og fra skole. Det fremhævede Klaus Hansen, udvalgsformand for Land og By, Teknik og Miljø, som fulgte børnene rundt til dagens aktiviteter:

 

”I Ringsted Kommune har vi et klart mål om, at flere børn skal cykle til og fra skole, og derfor er det afgørende, at de også føler sig trygge og ved, hvordan de færdes sikkert i trafikken. Her er Lastbilkaravanen med til at give børnene nogle konkrete erfaringer og gode vaner, som de kan tage med sig ud på skolevejen.”

 

Fra klasselokalet ud i trafikken

På Byskovskolen er trafik og cykling allerede en fast del af undervisningen. Skolen har blandt andet en cykelbane i skolegården, hvor eleverne kan træne deres færdigheder. Men mødet med en rigtig lastbil giver ifølge skolens færdselskontaktlærer, Emmeline Bolø, eleverne en erfaring, som er svær at skabe i klasselokalet.

 

”Vi har meget fokus på trafikundervisning og cyklisme, men i et klasselokale kan vi ikke vise børnene, hvordan det er at møde en lastbil i virkeligheden. Med Lastbilkaravanen bliver det helt konkret, hvordan de skal passe på sig selv og færdes omkring lastbilerne. Det passer rigtig godt ind hos os – og i kommunens mål om at få flere børn til at cykle til skole,” siger Emmeline Bolø, færdselskontaktlærer på Byskovskolen.

 

Ud over besøget i lastbilernes førerhuse bød dagen på et stort trafiksikkerhedsshow med livemusik og dans, quiz i færdselstavler, test af cykelhjelme med rigtige æg og leg. Ringsted er tredje stop på Lastbilkaravanen 2026. Torsdag fortsætter International Transport Danmarks kampagne til Seden Skole i Odense, inden årets tur bliver rundet af fredag i Padborg.

SENESTE ITD NYT
tirsdag 08. september 2026

Hinnerup-elever i førersædet til Lastbilkaravanen

Eleverne på Rønbækskolen i Hinnerup så tirsdag udsynet fra lastbilchaufførens sæde, da Lastbilkaravanen rullede ind på skolen. Her spillede en række lokale chauffører en helt central rolle i undervisningen.

Hinnerup-elever i førersædet til Lastbilkaravanen >
mandag 07. september 2026

Transportministeren skød Lastbilkaravanen i gang i Viborg

Transportminister Signe Munk var med, da International Transport Danmarks trafiksikkerhedskampagne Lastbilkaravanen mandag tog hul på årets tur rundt i landet.

Transportministeren skød Lastbilkaravanen i gang i Viborg >
mandag 07. september 2026

Fejlopkrævet vejafgift: Vognmænds penge sidder fast mellem myndighederne

Vejdirektoratet giver i en ny artikel ITD medhold i, at vognmænd, der har betalt for meget i vejafgift, har krav på at få deres penge tilbage. Alligevel er der fortsat uklarhed om, hvordan tilbagebetalingerne skal håndteres.

Fejlopkrævet vejafgift: Vognmænds penge sidder fast mellem myndighederne >