mandag 07. september 2026 17:07

Transportministeren skød Lastbilkaravanen i gang i Viborg

Transportminister Signe Munk var med, da International Transport Danmarks trafiksikkerhedskampagne Lastbilkaravanen mandag tog hul på årets tur rundt i landet.

Mandag morgen blev skolegården på Overlund Skole i Viborg indtaget af store lastbiler, da Lastbilkaravanen 2026 blev skudt i gang. Gennem et stort trafiksikkerhedsshow med musik, leg, undervisning og praktiske øvelser lærer kampagnen børn, hvordan de færdes sikkert omkring lastbiler i trafikken.

 

”Trafiksikkerhed handler i høj grad om at forstå hinanden i trafikken. Med Lastbilkaravanen giver vi børnene en konkret forståelse for de store lastbiler og nogle enkle trafikvaner, som kan være med til at skabe større tryghed på vejene,” siger Stefan K. Schou, adm. direktør International Transport Danmark (ITD). 

 

Eleverne fra 0.-3. klasse fik selv lov til at opleve lastbilerne helt tæt på. De kom blandt andet op i førerhusene for at få øje på de kritiske vinkler, quizzede i færdselstavler og testede cykelhjelme med rigtige æg. Også transportminister Signe Munk lagde vejen forbi Overlund Skole, hvor hun fulgte undervisningen og så, hvordan børnene gennem praktiske øvelser blev klogere på trafiksikkerhed.

 

Trafiksikkerhed i børnehøjde

Lastbilkaravanens besøg på Overlund Skole viste endnu en gang, hvordan trafikundervisning kan flyttes ud af klasselokalet og gøres nærværende for børnene. Det er netop den tilgang, transportminister Signe Munk fremhævede efter besøget:

 

“Lastbilkaravanen er et enormt fint arrangement, hvor børnene både får lov til at opleve de store lastbiler og samtidig bliver klogere på, hvordan de skal passe på sig selv i trafikken – ikke mindst når de cykler til skole. Det er vigtigt, at de gode vaner grundlægges tidligt, og her gør Lastbilkaravanen trafiksikkerhed konkret og forståelig for børnene.”

 

Siden 2013 har Lastbilkaravanen besøgt skoler over hele landet for at lære børn om trafiksikkerhed, lastbiler og gode vaner på vejene. Efter besøget i Viborg fortsætter karavanen tirsdag til Rønbækskolen i Hinnerup, inden turen senere på ugen går videre til Ringsted, Odense og Padborg.

SENESTE ITD NYT
mandag 07. september 2026

Fejlopkrævet vejafgift: Vognmænds penge sidder fast mellem myndighederne

Vejdirektoratet giver i en ny artikel ITD medhold i, at vognmænd, der har betalt for meget i vejafgift, har krav på at få deres penge tilbage. Alligevel er der fortsat uklarhed om, hvordan tilbagebetalingerne skal håndteres.

Fejlopkrævet vejafgift: Vognmænds penge sidder fast mellem myndighederne >
onsdag 02. september 2026

Vi samler branchen til fyraftensmøde den 23. september

Den 23. september inviterer vi dig til at tilbringe en aften i selskab med dine branchekollegaer. På programmet er blandt andet oplæg om ændringerne i vægt- og dimensionsreglerne fra 2027 og NIV, den digitale godkendelsesordning for nye køretøjer, som blev obligatorisk den 1. juli 2026. Det hele krydret med god aftensmad og de rette rammer hos Applus+ Bilsyn.

Vi samler branchen til fyraftensmøde den 23. september >
onsdag 02. september 2026

Husk at forny din registrering i Affaldsregistret

Er du registreret i Affaldsregistret, for eksempel som affaldstransportør eller indsamlingsvirksomhed, skal du huske at forny din registrering hvert år. Betalingen sker ikke automatisk, og hvis du ikke fornyer din registrering og betaler gebyret, kan din virksomhed blive inaktiveret og slettet fra registret.

Husk at forny din registrering i Affaldsregistret >