onsdag 20. april 2016 08:37

Bred enighed om fælles håndhævelse af lovgivning på transportområdet

EU-Kommissionen har netop afholdt deres årlige konference omkring vejtransport, og konklusionen på konferencen er, at sektoren ønsker bedre håndhævelse af den eksisterende lovgivning i stedet for ny lovgivning. Vejgodstransportens brancheorganisation – ITD, der var til stede på konferencen, glæder sig over tilslutningen til fælles europæisk håndhævelse.

Transportkommissær Violeta Bulc slog tonen an fra start, da hun understregede, at de eksisterende regler på mange områder er uklare, og at der derfor er behov for en præcisering af de eksisterende regler på transportområdet.

 

- Den europæiske vejtransport fortjener en bedre håndhævelse af de regler som eksisterer, sagde Violetta Bulc blandt andet og påpegede, at der var behov for, at de europæiske medlemsstater benytter eksisterende teknologiske værktøjer til at kontrollere vejgodstransportsektoren, da dette vil give en bedre og mere retfærdig kontrol.

 

I sin tale var Bulc meget klar i mælet om hvorfor Kommissionen mener, at er behov for bedre håndhævelse:

 

- Alt vi gør, gør vi for mennesker, ikke køretøjer, sagde Violetta Bulc. 

 

I sin tale berørte kommissæren også behovet for fælleseuropæiske regler, så det indre marked styrkes samt at sektoren gjorde mere brug af digitale løsninger.

 

Støtte fra parlamentet

Kommissærens udtalelser blev støttet af formanden for parlamentets transportkomité Michael Cramer, som helt og holdent støttede Violetta Bulcs budskab om, at der var behov for at eksisterende regler blev håndhævet bedre, og ens over hele Unionen. Cramer indtog samme overordnede position som kommissæren om, at lovgivningen skal tilgodese mennesker, og ikke køretøjer eller virksomheder. Han henviste bl.a. til komitéens arbejde i forhold til særligt de sociale forhold inden for vejtransport, og her fremhævede han den netop udkomne rapport omkring social dumping i Den Europæiske Union. Rapporten peger ifølge Michael Cramer på, at der på nogle områder er problemer, men at man skal undgå at straffe en hel branche for de overtrædelser, som er begået af nogle få.

 

Enighed blandt sektorens repræsentanter.

Der var bred enighed blandt de fagforeninger og arbejdsgivere, der var tilstede, om, at der er behov for bedre håndhævelse af de eksisterende regler i hele Europa.
ITD, der deltog i konferencen, glæder sig over, at fokus lå på fælles europæisk ensartet håndhævelse af reglerne.

 

- Vi har påberåbt behovet for fælles europæiske regler og ens håndhævelse af reglerne gennem mange år. Det er derfor glædeligt at se, at Kommissionen og Parlamentet har valgt at gå samme vej, siger Karen Roiy, europapolitisk chef i ITD.

 

Omkring 400 personer deltog i konferencen og konferencen blev afsluttet af den paneldebat som diskuterede grønnere vejtransport, køre- og hviletidsproblematik og transportsektorens effektivitet. Panelet bestod af repræsentanter fra arbejdsgivere, arbejdstagere, miljøorganisationer og brancheforeninger, herunder IRU som ITD er medlem af.

 

Foto: Europa-Kommissionen

SENESTE ITD NYT
onsdag 02. september 2026

Vi samler branchen til fyraftensmøde den 23. september

Den 23. september inviterer vi dig til at tilbringe en aften i selskab med dine branchekollegaer. På programmet er blandt andet oplæg om ændringerne i vægt- og dimensionsreglerne fra 2027 og NIV, den digitale godkendelsesordning for nye køretøjer, som blev obligatorisk den 1. juli 2026. Det hele krydret med god aftensmad og de rette rammer hos Applus+ Bilsyn.

Vi samler branchen til fyraftensmøde den 23. september >
onsdag 02. september 2026

Husk at forny din registrering i Affaldsregistret

Er du registreret i Affaldsregistret, for eksempel som affaldstransportør eller indsamlingsvirksomhed, skal du huske at forny din registrering hvert år. Betalingen sker ikke automatisk, og hvis du ikke fornyer din registrering og betaler gebyret, kan din virksomhed blive inaktiveret og slettet fra registret.

Husk at forny din registrering i Affaldsregistret >
onsdag 02. september 2026

Vejafgift: ITD afventer svar i 5.000 indsigelsessager

I løbet af få uger forventer International Transport Danmark (ITD) en afklaring i de cirka 5.000 indsigelsessager, som organisationen varetager på vegne af medlemmer og kunder. ITD fastholder, at svaret bliver afgørende for deres stævning.

Vejafgift: ITD afventer svar i 5.000 indsigelsessager >