torsdag 25. august 2016 15:18

Brug for flere eller større rastepladser

Det er rigtig godt, at ministeren ønsker at forbedre forholdene på de danske rastepladser, men det største problem er pladsmanglen, der afføder de dårlige forhold, lyder det fra transportens brancheorganisation, ITD.

Stort set alle rastepladser langs det danske motorvejsnet er helt fyldt op med lastbiler, og der er gedigne ulovligheder på alle til- og frakørselsramper det meste af weekenden. Det sætter de eksisterende forhold på rastepladserne under pres:

 

- Når der pludseligt er dobbelt så mange lastbiler på og omkring en rasteplads, end den er beregnet til, så skal det jo gå galt, forklarer Anders Jessen, der er chefkonsulent i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport. For ud over for få faciliteter er nogle chauffører tvunget til at parkere uden for pladserne, hvor der så ikke er de fornødne faciliteter:

 

- Det er skidt for både chauffører, branche og den danske befolkning, at tingene ikke er i orden, for det er ikke kun lastbilchauffører, der bruger vejenes faciliteter, vurderer Anders Jessen og fastslår, at en udbygning af rastepladserne kunne fjerne en lang række af de problemer, der er i dag.

 

Der er dog glæde hos ITD over udviklingstakterne hos Vejdirektoratet, der i øjeblikket i samarbejde med branchen er ved at finde løsninger på pladsproblematikkerne. Det kan både være teknologiske løsninger såvel som grusudbygning af de allerede eksisterende områder.

 

Mere af det gode

Hos ITD er der også ros til ministeren for at gå proaktivt ind i debatten om rene toiletter:

 

- Vi er meget tilfredse med ministerens udspil om at lave en plan for forbedringer af de danske rastepladser, siger Anders Jessen og forklarer, at man blandt andet kan skue mod forholdene i Tyskland:

 

– I Tyskland er der betalingsordninger, som dækker omkostningerne for en hyppig og nødvendig renholdelse, og vi kan jo alle se, at der stort set altid er rent og pænt på de toiletter, udtaler Anders Jessen.

 

De foreløbige erfaringer fra betalingstoiletterne ved Hylkedal Vest nær Kolding er også umiddelbart gode, så ITD har ingen principielle problemer med brugerbetaling på toiletterne.

 

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
onsdag 02. september 2026

Vi samler branchen til fyraftensmøde den 23. september

Den 23. september inviterer vi dig til at tilbringe en aften i selskab med dine branchekollegaer. På programmet er blandt andet oplæg om ændringerne i vægt- og dimensionsreglerne fra 2027 og NIV, den digitale godkendelsesordning for nye køretøjer, som blev obligatorisk den 1. juli 2026. Det hele krydret med god aftensmad og de rette rammer hos Applus+ Bilsyn.

Vi samler branchen til fyraftensmøde den 23. september >
onsdag 02. september 2026

Husk at forny din registrering i Affaldsregistret

Er du registreret i Affaldsregistret, for eksempel som affaldstransportør eller indsamlingsvirksomhed, skal du huske at forny din registrering hvert år. Betalingen sker ikke automatisk, og hvis du ikke fornyer din registrering og betaler gebyret, kan din virksomhed blive inaktiveret og slettet fra registret.

Husk at forny din registrering i Affaldsregistret >
onsdag 02. september 2026

Vejafgift: ITD afventer svar i 5.000 indsigelsessager

I løbet af få uger forventer International Transport Danmark (ITD) en afklaring i de cirka 5.000 indsigelsessager, som organisationen varetager på vegne af medlemmer og kunder. ITD fastholder, at svaret bliver afgørende for deres stævning.

Vejafgift: ITD afventer svar i 5.000 indsigelsessager >