onsdag 13. april 2016 13:25

Europæisk ekspertgruppe drøftede køre- og hviletid i Danmark

Kalkulationsmetoder var på programmet, da en række europæiske eksperter i køre- og hviletid var samlet i København. Formålet var at drøfte de grundlæggende trin i at skabe en analytisk platform, der kan understøtte udviklingen og i sidste ende sikre ensartet håndhævelse og egenkontrol af køre- og hviletidsreglerne.

Ekspertgruppens arbejde indgår i organisationen CORTE’s tværeuropæiske arbejde for at komme frem til en række fælles anbefalinger til, hvordan vi effektiviserer vores egenkontrol og ensarter myndighedernes kontrol af køre- og hviletid. Mødet foregik hos ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, i København.

 

- Arbejdet med disse emner er uhyre vigtigt for den professionelle transport- og logistiksektor, fordi vi her er helt nede i detaljen for at skabe en analyseplatform, der kan bidrage til selve udviklingen af den køre- og hviletidssoftware, som fremover kan være med til at sikre ens håndhævelse og egenkontrol, siger Lars Nielsen, chefkonsulent i ITD, der i denne sammenhæng også repræsenterer IRU og fortsætter:

 

- Køre- og hviletidskontrollen er rygraden i vejgodstransporten både i forhold til den enkelte virksomheds egenkontrol og i forhold til de respektive myndigheders håndhævelse. Jeg opfatter vores arbejde som et tilbundsgående servicetjek af de eksisterende regler og kalkulationsmetoder til effektiviseringen af den nødvendige kontrol. Arbejdet skulle gerne bidrage til, at vi til sidst i processen står med en fælles europæisk forståelse af, hvordan køre- og hviletid skal tolkes og kalkuleres.

 

De europæiske eksperter indgår i en arbejdsgruppe, der ligger under den internationale organisation CORTE, som er etableret for at samle nationale myndigheder og transportselskaber fra europæiske og ikke-EU-lande med interesser inden for vejtransport, trafiksikkerhed og køre- og hviletid. Arbejdsgruppen forventer at have en række anbefalinger klar i løbet af indeværende år.

SENESTE ITD NYT
onsdag 02. september 2026

Vi samler branchen til fyraftensmøde den 23. september

Den 23. september inviterer vi dig til at tilbringe en aften i selskab med dine branchekollegaer. På programmet er blandt andet oplæg om ændringerne i vægt- og dimensionsreglerne fra 2027 og NIV, den digitale godkendelsesordning for nye køretøjer, som blev obligatorisk den 1. juli 2026. Det hele krydret med god aftensmad og de rette rammer hos Applus+ Bilsyn.

Vi samler branchen til fyraftensmøde den 23. september >
onsdag 02. september 2026

Husk at forny din registrering i Affaldsregistret

Er du registreret i Affaldsregistret, for eksempel som affaldstransportør eller indsamlingsvirksomhed, skal du huske at forny din registrering hvert år. Betalingen sker ikke automatisk, og hvis du ikke fornyer din registrering og betaler gebyret, kan din virksomhed blive inaktiveret og slettet fra registret.

Husk at forny din registrering i Affaldsregistret >
onsdag 02. september 2026

Vejafgift: ITD afventer svar i 5.000 indsigelsessager

I løbet af få uger forventer International Transport Danmark (ITD) en afklaring i de cirka 5.000 indsigelsessager, som organisationen varetager på vegne af medlemmer og kunder. ITD fastholder, at svaret bliver afgørende for deres stævning.

Vejafgift: ITD afventer svar i 5.000 indsigelsessager >