tirsdag 05. april 2016 13:57

ITD sætter sig på digitale dagsorden i EU

ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, er blevet udpeget til at deltage i EU-Kommissionens ekspertgruppe, der arbejder med at fremme vækst og investeringer i transport- og logistikbranchen. Ambitionen er at styrke et sammenhængende digitalt indre marked.

ITD’s underdirektør Kim Høi og chefkonsulent Jørn-Henrik Carstens sidder begge ved bordet, når nye digitale løsninger skal diskuteres i EU’s ”Digital Transport and Logistics Forum”, også kaldet EU-DTLF. Som medlem er ITD med til at rådgive og anbefale løsninger på europæisk niveau til gavn for danske transport- og logistikvirksomheder.

 

- Digitaliseringen vil de kommende år revolutionere den måde, vi ser på og forstår transport- og logistikbranchen. Derfor er det essentielt, at den danske transportsektor er velrepræsenteret i denne ekspertgruppe, siger Jørn-Henrik Carstens.

 

Han leder en af arbejdsgrupperne under EU-DTLF, der arbejder med standardisering og digitalisering af dokumenter relateret til køretøjer, skibe, fly og tog. Målet er at digitalisere flest mulige af de dokumenter, et transportmiddel skal medføre, og dermed lette adgangen ved fx vejsidekontrol.

 

- På sigt skal arbejdet i EU-DTLF gerne føre til administrative lettelser for erhvervet og ensartede digitale dokumenter på tværs af EU’s grænser. Det vil gøre myndighedskontakten langt mere tidsbesvarende for den enkelte chauffør, hvis han kan have alle sine kørselsdokumenter liggende digitalt, siger Jørn-Henrik Carstens.

 

Et vigtigt element i digitaliseringsarbejdet er standardisering og gensidig national anerkendelse af allerede eksisterende kørselsdokumenter, da det er svært at lave fælles digitale løsninger uden ens standarder.

 

- Der ligger fortsat et stort arbejde i at få ensrettet de enkelte landes tilgange på det her område, men det er bydende nødvendigt, at vi finder frem til de bedste anbefalinger til kommissionen, så hele transport- og logistikbranchen kan få gavn af de effektiviseringsmuligheder, som nye digitale teknologier giver, siger Jørn-Henrik Carstens.

 

Underdirektør i ITD, Kim Høi, er repræsenteret i den arbejdsgruppe under EU-DTLF, der arbejder med godsrelaterede dokumenter, som fx eCMR.

 

EU-DTLF er etableret af kommissionen tilbage i 2014, og de danske myndigheder er repræsenteret med deltagelse af Trafik- og Byggestyrelsen.

 

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
onsdag 02. september 2026

Vi samler branchen til fyraftensmøde den 23. september

Den 23. september inviterer vi dig til at tilbringe en aften i selskab med dine branchekollegaer. På programmet er blandt andet oplæg om ændringerne i vægt- og dimensionsreglerne fra 2027 og NIV, den digitale godkendelsesordning for nye køretøjer, som blev obligatorisk den 1. juli 2026. Det hele krydret med god aftensmad og de rette rammer hos Applus+ Bilsyn.

Vi samler branchen til fyraftensmøde den 23. september >
onsdag 02. september 2026

Husk at forny din registrering i Affaldsregistret

Er du registreret i Affaldsregistret, for eksempel som affaldstransportør eller indsamlingsvirksomhed, skal du huske at forny din registrering hvert år. Betalingen sker ikke automatisk, og hvis du ikke fornyer din registrering og betaler gebyret, kan din virksomhed blive inaktiveret og slettet fra registret.

Husk at forny din registrering i Affaldsregistret >
onsdag 02. september 2026

Vejafgift: ITD afventer svar i 5.000 indsigelsessager

I løbet af få uger forventer International Transport Danmark (ITD) en afklaring i de cirka 5.000 indsigelsessager, som organisationen varetager på vegne af medlemmer og kunder. ITD fastholder, at svaret bliver afgørende for deres stævning.

Vejafgift: ITD afventer svar i 5.000 indsigelsessager >