mandag 02. maj 2016 11:43

Køre- og hviletidsservice giver færre overtrædelser

Overblik over danske transport- og logistikvirksomheders køre- og hviletidsdata har siden 2012 nedbragt antallet af køre- og hviletidsovertrædelser med op til 35 procent. Det viser nye tal fra ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, der står bag analyseværktøjet – TachoWeb.

Siden 2012, hvor vejgodstransportens brancheorganisation, ITD, startede deres køre- og hviletidsservice – TachoWeb for danske transport- og logistikvirksomheder, er antallet af køre- og hviletidsovertrædelser faldet markant.

 

- Vi ser et stort fald i antallet af køre- og hviletidsovertrædelser hos vores medlemmer på næsten 35 procent mellem januar 2012 og december 2015. Vi glæder os over, at vi kan se, at transport- og logistikvirksomheder bruger servicen til at rette ind og mindske antallet af fejl på køre-og hviletidsområdet på baggrund af de analyser, som vi giver dem, siger Lars Nielsen, chefkonsulent i ITD.

 

Han påpeger, at antallet af overtrædelser fortsat er faldende, og at ITD har skabt en service for transport- og logistikvirksomhederne, som har bidraget til at gøre hverdagen i virksomheden nemmere.

 

- Vi er på mange måder virksomhedernes forlængede arm. Vi kan med vores analyser give et helt præcist billede af, hvor og hvornår virksomheden begår fejl. Ud fra dette kan vi hjælpe virksomheden med at indrette procedurerne, så man ikke gentager de samme fejl, og det giver udslag på virksomhedernes bundlinje og sparer dem for dyrebar tid, siger han.

 

Og der er ifølge Lars Nielsen god grund til at undgå bødepålæg på køre- og hviletidsområdet. En bøde for en mindre forseelse kan eksempelvis ligge på 1.000-1.500 kroner for chaufføren og det dobbelte for vognmanden.

 

- Vi har gennemtestet vores service gennem de sidste fire år. Vi er ikke i tvivl om, at denne service er med til at sikre en professionel transport- og logistikbranche. Resultaterne taler for sig selv, og vi hører fra en lang række af vores brugere, at det er en god hjælp i hverdagens arbejde ude på vejene, og desuden giver det os et godt overblik over den hverdag, vores medlemmer arbejder i, siger Lars Nielsen.

 

ITD har i øjeblikket 12.000 chauffører på deres TachoWeb-service, og datagrundlaget er baseret på månedlige data fra 850.000 køretimer.

 

Udviklingen i antal overtrædelser pr køretime 2012-2015 (indeks august 2012 = 100)

 

SENESTE ITD NYT
onsdag 02. september 2026

Vi samler branchen til fyraftensmøde den 23. september

Den 23. september inviterer vi dig til at tilbringe en aften i selskab med dine branchekollegaer. På programmet er blandt andet oplæg om ændringerne i vægt- og dimensionsreglerne fra 2027 og NIV, den digitale godkendelsesordning for nye køretøjer, som blev obligatorisk den 1. juli 2026. Det hele krydret med god aftensmad og de rette rammer hos Applus+ Bilsyn.

Vi samler branchen til fyraftensmøde den 23. september >
onsdag 02. september 2026

Husk at forny din registrering i Affaldsregistret

Er du registreret i Affaldsregistret, for eksempel som affaldstransportør eller indsamlingsvirksomhed, skal du huske at forny din registrering hvert år. Betalingen sker ikke automatisk, og hvis du ikke fornyer din registrering og betaler gebyret, kan din virksomhed blive inaktiveret og slettet fra registret.

Husk at forny din registrering i Affaldsregistret >
onsdag 02. september 2026

Vejafgift: ITD afventer svar i 5.000 indsigelsessager

I løbet af få uger forventer International Transport Danmark (ITD) en afklaring i de cirka 5.000 indsigelsessager, som organisationen varetager på vegne af medlemmer og kunder. ITD fastholder, at svaret bliver afgørende for deres stævning.

Vejafgift: ITD afventer svar i 5.000 indsigelsessager >