mandag 09. maj 2016 11:58

Lastbiler kører videre i vækstspor

5.549 lastbiler kørte dagligt ind i Danmark i 1. kvartal 2016. Væksten i lastbiltrafikken over grænsen fastholder dermed sit høje niveau fra 2015. Det viser årets første grænsetælling af vejgodstransportens udvikling over grænsen.

ITD har siden 2003 foretaget grænsetællinger af vejgodstransporten ind i Danmark. Antallet af lastbiler, der dagligt kører ind i Danmark, ligger på et historisk højt niveau, og væksten i den grænseoverskridende lastbiltrafik fortsætter dermed i årets første kvartal.

 

- Nok en gang får vi bekræftet, at der er meget gods, der skal transporteres internationalt, og at den vækst, vi så gennem 2015, fortsætter i første kvartal 2016. I de 13 år vi har gennemført grænsetællingerne, har vi aldrig registreret så mange lastbiler på vejene, som i 2015 og 2016. Der tegner sig et klart billede af, at der er gods at køre med. Det er godt for vores branche, siger Jacob Chr. Nielsen, administrerende direktør i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.

 

Sammenlignet med samme kvartal sidste år er antallet af transporter vokset med knap 300 lastbiler i døgnet i 1. kvartal 2016. En positiv udvikling, der viser, at der er gang i samhandlen i EU.

 

-Den stabile vækst i antallet af grænseoverskridende transporter de seneste par år sender et klart signal om, at lastbilerne er det foretrukne transportmiddel, når varer skal flyttes fra A til B i Europa. Fleksibiliteten i den internationale vejgodstransport passer godt sammen med udviklingen i markedet, hvor behovet for hurtig og rettidig levering døgnet rundt er i fokus. Det stigende antal transporter ser jeg som om, at samhandlen trives i bedste velgående og understøttes af en professionel vejgodstransportsektor, der sikrer at varerne kommer helt frem, siger Jacob Chr. Nielsen.

 

ITD’s grænsetællinger viser også, at den vækst, der ses på vejen netop nu, især sker med østeuropæisk indregistrerede lastbiler.

 

- Et bud på, hvorfor det forholder sig sådan, er, at Tyskland, der traditionelt har været en stor leverandør af internationale transporter, er et af de lande, hvor væksten i vejgodstransporten har skabt kapacitetsproblemer på arbejdsmarkedet. Den situation kan Danmark også komme til at stå i, hvis vi ikke får skabt en ny generation af lastbilchauffører, siger Jacob Chr. Nielsen.

 

Tysk indregistrerede lastbilers markedsandel udgjorde 25 procent i 1. kvartal 2016 og er faldet 14 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år. Dansk indregistrerede lastbilers markedsandel var 16 procent i 1. kvartal 2016 og er faldet to procent siden 1. kvartal 2015.

 

Jacob Chr. Nielsen advarer desuden om, at danske transportørers andel og den internationale vejgodstransport kan blive yderligere udfordret, hvis der fra politisk hold i EU kommer en mere restriktiv grænsekontrol, der kan bremse varernes frie bevægelighed. Det vil have en negativ effekt på markedet og ramme vejgodstransporten uhensigtsmæssigt ikke mindst i Danmark.

 

Kontakt: Jacob Chr. Nielsen, administrerende direktør i ITD, mobil 20 55 06 21

 

Hent Grænsetællingen 1. kvt. 2016

Hent dokumentationen for Grænsetælling 1. kvt. 2016

SENESTE ITD NYT
onsdag 02. september 2026

Vi samler branchen til fyraftensmøde den 23. september

Den 23. september inviterer vi dig til at tilbringe en aften i selskab med dine branchekollegaer. På programmet er blandt andet oplæg om ændringerne i vægt- og dimensionsreglerne fra 2027 og NIV, den digitale godkendelsesordning for nye køretøjer, som blev obligatorisk den 1. juli 2026. Det hele krydret med god aftensmad og de rette rammer hos Applus+ Bilsyn.

Vi samler branchen til fyraftensmøde den 23. september >
onsdag 02. september 2026

Husk at forny din registrering i Affaldsregistret

Er du registreret i Affaldsregistret, for eksempel som affaldstransportør eller indsamlingsvirksomhed, skal du huske at forny din registrering hvert år. Betalingen sker ikke automatisk, og hvis du ikke fornyer din registrering og betaler gebyret, kan din virksomhed blive inaktiveret og slettet fra registret.

Husk at forny din registrering i Affaldsregistret >
onsdag 02. september 2026

Vejafgift: ITD afventer svar i 5.000 indsigelsessager

I løbet af få uger forventer International Transport Danmark (ITD) en afklaring i de cirka 5.000 indsigelsessager, som organisationen varetager på vegne af medlemmer og kunder. ITD fastholder, at svaret bliver afgørende for deres stævning.

Vejafgift: ITD afventer svar i 5.000 indsigelsessager >