fredag 16. august 2019 15:12

E20-komiteen ønsker penge af transportminister til 13 km motorvej

Afsæt penge til en udvidelse af den 13 km korte motorvejsstrækning syd om Odense lige så snart Vestfyn-udvidelsen er på plads. Det store ønske afleverede E20-komiteen til transportminister Benny Engelbrecht (S), da de to parter holdt møde fredag den 16. august 2019 i Transportministeriet.

En udvidelse af E20 er mærkesag for E20-komiteens arbejde, og derfor mødtes repræsentanter for komiteen med den nye transportminister Benny Engelbrecht (S) fredag den 16. august 2019. Formand Carina Christensen, administrerende direktør i ITD, samt medlem Johannes Lundsfryd, borgmester i Middelfart Kommune, afleverede på mødet ønsket om at udvide de 13 km syd om Odense lige så snart Vestfyn-udvidelsen er på plads.

- Stykket er den mest trafikerede strækning på E20, og problemerne bliver ikke mindre, når motorvejen på Vestfyn er udvidet, og når det bliver billigere at køre i bil over Storebælt. Derfor vil en udvidelse syd om Odense give den fulde effekt af Vestfyns-udvidelsen. En udvidelse er til gavn for hele Danmark, for vi har længe kunne se en meget alvorlig flaskehals i infrastrukturen på tværs af Danmark, siger Carina Christensen.

Transportministeren skal i efteråret i gang med politiske forhandlinger om en ny infrastrukturplan for Danmark, og derfor er det vigtigt at få rettet ministerens øjne mod den fynske strækning. For den er ikke kun et regionalt problem, den er et nationalt problem. 84 procent af al personbiltrafik og 94 procent af al lastbiltrafik mellem Øst- og Vestdanmark kører på E20, og strækningen er hovedfærdselsåren i det danske motorvejsnet.

Der er stigende trængsel på E20 syd om Odense – og der er lige så meget trafik som på strækningen hen over Vestfyn (70-72.000 biler per hverdagsdøgn). Noget af problematikken med trængsel på E20 er i gang med at blive afhjulpet, for strækningen fra Odense V til Nr. Aaby er i gang med at blive udvidet fra fire til seks spor, mener Johannes Lundsfryd.

- Det er sund fornuft, at når gravemaskiner, asfaltmaskiner og lastbiler er færdige med udvidelsen af motorvejen på Vestfyn, så fortsætter de direkte til etapen syd om Odense, siger han.

Foto: Transportminister Benny Engelbrecht (S) mødtes med E20-komiteens formand, Carina Christensen, samt Johannes Lundsfryd, borgmester Middelfart Kommune, der også er medlem af E20-komiteen.

E20 Komiteens sammensætning: 

Carina Christensen (formand), direktør ITD

Søren Steen Andersen, borgmester Assens Kommune

Michael Svane, branchedirektør DI Transport

Johannes Lundsfryd, borgmester Middelfart Kommune

Claus Jensen, formand CO-industri         
                                                            

Peter Rahbæk Juel, borgmester Odense Kommune

Jesper Arkil, direktør Arkil Holding A/S     
                                                             

Kenneth Muhs, borgmester Nyborg Kommune

Keld Højgaard Kristensen, transport manager Arla Foods 
                                                    
                       

Jacob Bjerregaard, borgmester Fredericia Kommune

Torben Block Nielsen, direktør Spæncom
                                                                              

Stephanie Lohse, regionsformand i Region Syddanmark

Poul Henrik Schou, direktør Poul Schou A/S    
                                                                      

Ib Andersen, direktør Alex Andersen Ølund A/S  
                                                    

Carsten Hyldborg Jensen, direktør Fynbus    
                                                                                                                                    

Per Christensen, forbundsformand 3F

SENESTE ITD NYT
fredag 30. oktober 2026

Bulgarien: Midlertidige kørselsrestriktioner på A2 ved Sofia

Fra i dag, den 30. oktober, til den 9. november gælder der på udvalgte tidspunkter kørselsrestriktioner for lastbiler over 12 ton på A2 Hemus mellem Sofia og Botevgrad. Restriktionerne skyldes akut reparationsarbejde i Topli Dol-tunnelen.

Bulgarien: Midlertidige kørselsrestriktioner på A2 ved Sofia >
torsdag 29. oktober 2026

Vognmanden: Hvad betyder usikkerheden i landbruget for vognmændene?

Transportbranchen mærker også konsekvenserne af landbrugets usikre fremtid. I det nye afsnit af Vognmanden fortæller Rasmus De Klerk Jørgensen fra HV-Transport om, hvad der er på spil for danske vognmænd og livet i landdistrikterne.

Vognmanden: Hvad betyder usikkerheden i landbruget for vognmændene? >
torsdag 29. oktober 2026

Nye kontaktveje til Toldstyrelsens Kundecenter fra 2. november

Fra den 2. november 2026 ændrer Toldstyrelsen kontaktvejene til Kundecentret for spørgsmål om told og toldsystemer. Fremover kan du benytte en ny kontaktformular til skriftlige henvendelser, mens telefoniske henvendelser samles på ét nummer.

Nye kontaktveje til Toldstyrelsens Kundecenter fra 2. november >