fredag 12. april 2019 12:22

ITD Arbejdsgiver og Krifa har indgået ny overenskomst

ITD Arbejdsgiver og Krifa har aftalt en fornyelse af overenskomsten. Ændringerne træder i kraft den 1. juli 2019 og indebærer blandt andet en forhøjelse af mindstelønnen.

Overenskomstforhandlingerne mellem ITD Arbejdsgiver og Krifa er vel gennemført, og parterne er blevet enige om fornyelse af overenskomsten for en etårig periode. Den nye overenskomst træder i kraft den 1. juli 2019.

Overenskomstfornyelsen betyder en lønfremskrivning, som giver 3,25 kroner mere i timen i mindsteløn for blandt andet chauffører og lagermedarbejdere. Da der er tale om en mindstelønsoverenskomst, bliver der lokalt ude på virksomhederne aftalt en personlig løn ud fra medarbejderens kvalifikationer, anciennitet med videre.

Direktør for ITD Arbejdsgiver, Trine Schiørring Plesner, er tilfreds med overenskomsten.

- Vi har bygget videre på de gode grundsten i den gældende overenskomst, og det er meget glædeligt, at vi står med en stærk overenskomst. Den sikrer både gode arbejdsvilkår for medarbejderne og fleksibilitet for virksomhederne. Det er en stærk overenskomst med løn og ansættelsesvilkår på brancheniveau, siger hun.

SENESTE ITD NYT
mandag 02. november 2026

ITD samlede den sjællandske transportbranche til endnu et velbesøgt Åbent Vognmandsmøde

Verdenssituationen, dansk politik og transportbranchens egne udfordringer var på programmet, da ITD lørdag samlede mere end 100 branchefolk til Åbent Vognmandsmøde hos Scania i Ishøj.

ITD samlede den sjællandske transportbranche til endnu et velbesøgt Åbent Vognmandsmøde >
fredag 30. oktober 2026

Bulgarien: Midlertidige kørselsrestriktioner på A2 ved Sofia

Fra i dag, den 30. oktober, til den 9. november gælder der på udvalgte tidspunkter kørselsrestriktioner for lastbiler over 12 ton på A2 Hemus mellem Sofia og Botevgrad. Restriktionerne skyldes akut reparationsarbejde i Topli Dol-tunnelen.

Bulgarien: Midlertidige kørselsrestriktioner på A2 ved Sofia >
torsdag 29. oktober 2026

Vognmanden: Hvad betyder usikkerheden i landbruget for vognmændene?

Transportbranchen mærker også konsekvenserne af landbrugets usikre fremtid. I det nye afsnit af Vognmanden fortæller Rasmus De Klerk Jørgensen fra HV-Transport om, hvad der er på spil for danske vognmænd og livet i landdistrikterne.

Vognmanden: Hvad betyder usikkerheden i landbruget for vognmændene? >