torsdag 07. november 2019 11:47

ITD: Drop de højere bøder til der er skabt fuld klarhed om ansvar for fejl på køretøjer

Usikkerheden om konsekvenserne af de skærpede bødesatser for alvorlige sikkerhedskritiske fejl skaber frygt hos chaufførerne og frustration hos vognmændene. ITD mener, at det skal stå fuldstændig klart, for hvilke fejl på køretøjet chauffør og vognmand kan drages til ansvar, før loven træder i kraft. Der mangler stadig en klar og tydelig kontrolinstruks. Det er en helt urimelig behandling af chauffører og vognmænd, og resultatet kan blive en unødvendig belastning af domstolene.

Færdselsstyrelsen vil på et dialogmøde med branchen den 11. november 2019 drøfte problemstillinger i forbindelse med konstatering af alvorlige sikkerhedskritiske fejl og mangler og de kommende forhøjede bøder. ITD ser frem til mødet og efterlyser en klar og entydig liste med kategorisering af de sikkerhedskritiske fejl, inden loven træder i kraft.

 

- Ingen er uenige i, at køretøjer, der bevæger sig rundt i trafikken, skal være i forsvarlig stand. Vi skal bestemt heller ikke holde hånden over de få, der ikke vil vedligeholde, eller som springer over, hvor gærdet er lavest, når der skal vedligeholdes. Men vi må og skal have klare svar på, hvad der forventes af både chauffør og vognmand og ikke mindst, hvad man forventes at kunne dokumentere, inden loven træder i kraft. Lige nu ved ingen præcist, hvilke kriterier der lægges til grund for, om fejlene er mindre væsentlige eller farlige, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

 

Derfor savner ITD klare svar fra myndighederne. 

 

- Myndighederne må sikre klare retningslinjer og en klar kontrolinstruks, inden loven træder i kraft. Ellers bør loven droppes. For os vil det være logisk, at myndighederne med udgangspunkt i vejsidesynsdirektivets bilag 2 oplister, hvad der anses som klart sikkerhedskritiske fejl, som chaufføren og vognmanden vil kunne pålægges de nye højere bøder for. Det vil kunne skabe klarhed for alle, siger Jørn-Henrik Carstens, chef for ITD’s politiske afdeling.

 

Næste store usikkerhed, som ITD også ønsker svar på, er vurderingen af, hvorvidt chauffør og vognmand er vidende - eller burde være vidende om - at eventuelle kritiske fejl er til stede. Transportministeren har udtrykt, at chaufføren kun skal straffes ved uagtsomhed ved fejl og mangler, men det efterlader stadig et stort spillerum for fortolkninger, som skaber den store usikkerhed i branchen.

 

Chaufføren har ifølge et notat fra Transportministeriet ikke pligt til at foretage en mere tilbundsgående, teknisk undersøgelse af køretøjet inden kørsel, som normalt kun kan udføres af en synsvirksomhed eller mekaniker. Chaufføren skal heller ikke straffes for pludselig opståede fejl og mangler eller skjulte mangler, som, han ikke ved eller burde vide, er til stede.

 

Det er i sidste ende overvejende politiet, der skal kontrollere den nye lov. ITD er stærkt bekymret for, at der uden en meget klar kontrolinstruks kommer en lang række bøder, der skal prøves ved domstolene, for at få fastslået juridisk hvad der forventes af chauffør og vognmand.

SENESTE ITD NYT
fredag 09. oktober 2026

Kun to virksomhedsadgange til EMS2-vejnettet er godkendt: ITD efterlyser screening efter svensk model

Et nyt ministersvar viser, at kun to ruter er godkendt under virksomhedsordningen for dobbelttrailervogntog siden november 2024. Det understreger igen behovet for at foretage screening efter den svenske model, siger køreteknisk ekspert Steffen Johannsen.

Kun to virksomhedsadgange til EMS2-vejnettet er godkendt: ITD efterlyser screening efter svensk model >
fredag 09. oktober 2026

ITD-direktør: Den nye bødemodel er en akademisk skrivebordsøvelse

Regeringen har ikke lavet nogen beregninger af, hvordan den nye vejafgiftsbødemodel vil påvirke bødeudstedelsen. Det skærper ITD’s mistanke om, at modellen kun er en lempelse på papiret, siger administrerende direktør Stefan K. Schou til Lastbil Magasinet.

ITD-direktør: Den nye bødemodel er en akademisk skrivebordsøvelse >
torsdag 08. oktober 2026

Tjek din Telepass og minimér risikoen for bøder

For at mindske risikoen for bøder i forbindelse med betaling af vejafgift anbefaler vi, at du gennemgår dine Telepass-enheder og kontrollerer, at de er korrekt installeret og tilmeldt de relevante lande. Vi anbefaler desuden, at du udskifter Telepass SAT med Telepass K1.

Tjek din Telepass og minimér risikoen for bøder >