fredag 18. januar 2019 14:33

ITD: Ingen overraskelse at regeringen agter at støtte EU-Kommissionen og ikke vognmændene i sagen mod Post Danmark

Fremfor at støtte de danske vognmænds kamp for fair og lige konkurrence i transporterhvervet melder regeringen nu, at den agter at bakke op om EU-Kommissionen i den sag om ny ulovlig statsstøtte til Post Danmark, som ITD og Danske Fragtmænd har anlagt ved EU-Domstolen. Regeringens melding kommer på ingen måde bag på ITD, som ufortrødent vil fortsætte kampen mod den statsejede post- og logistikgigant.

Af et offentligt notat fra Transport- Bygnings- og Boligudvalget fremgår det, at regeringen agter at støtte EU-Kommissionen i den sag om ulovlig statsstøtte, som ITD og Danske Fragtmænd anlagde ved EU-domstolen i September 2018. I notatet anføres det, at grunden til regeringens interesse i at bakke op om EU-Kommissionen er, at statsstøtten til Post Danmark på 1,683 milliarder svenske kroner er en forudsætning for, at Post Danmark kan gennemføre den nødvendige transformation af virksomheden.

 

Beslutningen om at regeringen vil intervenere i sagen til fordel for EU-Kommissionen, kommer på ingen måde bag på ITD.

 

-  Den danske stat er medejer af Post Nord, som ejer Post Danmark, og derfor er det forventeligt, at regeringen nu melder, at den agter at støtte EU-Kommissionen i den domstolssag, som ITD og Danske Fragtmænd har anlagt vedrørende ulovlig statsstøtte til Post Danmark. Vi forventer også, at den svenske regering, som også er medejer, intervenerer til støtte for EU-Kommissionen, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

 

ITD og Danske Fragtmænd har anlagt sagen for at få sat en stopper for ny statsstøtte til Post Danmark og for at komme den unfair konkurrence fra det store statsejede selskab til livs.

 

-  I denne her sag er der ingen tvivl om, at vi er oppe mod stærke kræfter. Regeringen vil gå meget langt for at beskytte sine aktiver. Vi vil omvendt have sat en stopper for den unfair konkurrence fra Post Danmark. Et statsstøttet selskab har ikke noget at gøre i et marked, der i forvejen er udsat for benhård konkurrence. Vi er i gang med den juridiske proces, og nu ruller boldene fra begge sider, siger Carina Christensen. 

 

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
torsdag 22. oktober 2026

Nye kørselsregler for lastbiler på E45/E20 ved Kolding fra i dag

Vejdirektoratet oplyser i dag, den 22. oktober, at lastbiler fra dags dato ikke længere må benytte det overledte spor gennem vejarbejdet på E45/E20 Sønderjyske Motorvej ved Kolding i sydgående retning.

Nye kørselsregler for lastbiler på E45/E20 ved Kolding fra i dag >
torsdag 22. oktober 2026

En uge til tilmeldingsfristen: Skal du med til Åbent Vognmandsmøde?

Skarpe oplæg, helstegt pattegris med flødekartofler og masser af lastbiler at kigge på. Der er noget at glæde sig til, når vi holder Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober. Husk at tilmelde dig senest torsdag den 29. oktober.

En uge til tilmeldingsfristen: Skal du med til Åbent Vognmandsmøde? >
onsdag 21. oktober 2026

Ny dieselberegner giver bedre overblik over brændstofudgifter

Vi har udviklet en ny dieselberegner, der gør det nemmere at få overblik over, hvordan prisændringerne påvirker brændstofudgifterne.

Ny dieselberegner giver bedre overblik over brændstofudgifter >