torsdag 02. januar 2020 10:03

ITD inviterer til nytårskur 2020

Alle medlemmer og samarbejdspartnere er velkomne, når ITD holder nytårskur torsdag den 9. januar 2020 fra klokken 14.00 til 15.30 i ITD Huset i Padborg.

ITD byder 2020 velkommen med årets nytårskur, hvor vi siger tak for 2019 til medlemmer, samarbejdspartnere og medarbejdere og sammen ser frem mod 2020.

 

Gæstetaler er administrerende direktør hos Danske Fragtmænd, Jørn Skov, mens nytårstalen leveres af ITD’s bestyrelsesformand, Christian Sørensen Madsen.

 

Til arrangementet ønsker deltagerne hinanden godt nytår og netværker over champagne og kransekage.

 

Tilmelding

Af hensyn til traktementet skal vi bede om tilmelding. Den skal ske til Charlotte Mølgaard på e-mail cm@itd.dk eller telefon 7367 4523 senest tirsdag den 7. januar 2020.

SENESTE ITD NYT
mandag 09. november 2026

Ny vejledning om smittebeskyttelse ved transport af dyr og animalske biprodukter

Fødevarestyrelsen har udarbejdet en ny vejledning om smittebeskyttelse. Vejledningen beskriver blandt andet transportørernes ansvar for at forebygge spredning af smitsomme dyresygdomme og er relevant for dig, der transporterer levende dyr eller animalske produkter, herunder animalske biprodukter.

Ny vejledning om smittebeskyttelse ved transport af dyr og animalske biprodukter >
mandag 09. november 2026

Problemer i Tyskland? Få juridisk hjælp gennem dit medlemskab

Har du fået en bøde i Tyskland, står en af dine chauffører midt i en kontrol, eller har du spørgsmål til de tyske regler? Som medlem er der hjælp at hente gennem vores juridiske rådgivning, når du støder på problemer eller spørgsmål i forbindelse med kørsel i Tyskland.

Problemer i Tyskland? Få juridisk hjælp gennem dit medlemskab >
fredag 06. november 2026

Nye ændringer på E20/E45 ved Kolding fremrykkes

Det overledte spor ventes fjernet i begyndelsen af december. Derefter kan trafikken igen afvikles som før vejarbejdet, dog fortsat med smalle spor og nedsat hastighed.

Nye ændringer på E20/E45 ved Kolding fremrykkes >