onsdag 20. marts 2019 13:54

Praktiske ledere har fået kursusbevis

Ledere fra transport- og logistikbranchen har med stor succes afsluttet Praktisk Lederuddannelse, og de fik forleden overrakt deres diplom for veludført uddannelse.

Forleden fik et nyt hold ledere fra transport- og logistikbranchen diplom for at have afsluttet Praktisk Lederuddannelse. Foto: ITD

 

Et nyt hold ledere fra transport- og logistikbranchen har med stor succes afsluttet Praktisk Lederuddannelse, der er afviklet over 15 kursusdage hos IBC på Innovationsfabrikken i Kolding. Her har kursisterne gennem teori og praktiske cases lært nye værktøjer og metoder til at blive bedre ledere i deres hverdag.

 

Uddannelsen, der er udviklet af ITD i samarbejde med Danske Speditører samt IBC Kurser og Konsulenthus, sætter fokus på de særlige ledelsesudfordringer og behov, der er i transport- og logistikerhvervet, og der er særligt fokus på at fastholde og motivere medarbejdere.

 

- Kursisterne ser nu frem til at komme hjem i egen virksomhed og arbejde med de værktøjer og metoder, som de har gennemgået på uddannelsen, fortæller ITD’s uddannelsesansvarlige, Jørgen Smed.

 

Afslutningsvis fremlagde kursisterne i grupper emner, som de selv havde valgt fra pensum. Her blev emner som medarbejderflugt, fastholdelse, trivsel, personprofilanalyser og kommunikation behandlet, og fastholdelse af gode medarbejdere var et gennemgående emne hos alle kursister.

 

- Det er tydeligt, at i en tid med mangel på kvalificeret arbejdskraft er fastholdelse af gode medarbejdere en absolut nødvendighed for at kunne klare travlheden og servicere alle kunder. Budskabet fra kursisterne er, at vi skal arbejde med flere forskellige parametre for at fastholde medarbejderne længst muligt. Det gælder blandt andet gennem klare karriereplaner samt et attraktivt og professionelt miljø – også socialt, siger Jørgen Smed.

SENESTE ITD NYT
mandag 26. oktober 2026

Polen lemper krav om SENT-registrering for visse typer metalskrot

Fra den 28. oktober 2026 ophæver Polen kravet om registrering i SENT-systemet for transporter af en række typer metalskrot. Ændringen gælder 19 specifikke affaldskoder.

Polen lemper krav om SENT-registrering for visse typer metalskrot >
fredag 23. oktober 2026

Sikkerhedskontrolleret luftfragt: Få overblik over godkendelsesprocessen

På Trafikstyrelsens hjemmeside kan du nu finde en mere udførlig beskrivelse af processen for at blive godkendt som transportør af sikkerhedskontrolleret luftfragt.

Sikkerhedskontrolleret luftfragt: Få overblik over godkendelsesprocessen >
torsdag 22. oktober 2026

Nye kørselsregler for lastbiler på E45/E20 ved Kolding fra i dag

Vejdirektoratet oplyser i dag, den 22. oktober, at lastbiler fra dags dato ikke længere må benytte det overledte spor gennem vejarbejdet på E45/E20 Sønderjyske Motorvej ved Kolding i sydgående retning.

Nye kørselsregler for lastbiler på E45/E20 ved Kolding fra i dag >