tirsdag 12. februar 2019 11:19

Storbritannien foreslår Brexit-nødplan på vejtransportområdet

Storbritannien har fremlagt et forslag, som lægger op til anerkendelse af tilladelser på samme vilkår som i dag. Forslaget er tiltænkt den situation, hvis der ikke indgås en aftale mellem EU og Storbritannien om Brexit.

Storbritannien har fremlagt et udkast til en nødplan for vejtransportområdet, som efter forslaget skal gælde fra Storbritanniens udtræden af EU den 29. marts til den 31. december 2019. Det britiske forslag kommer i forlængelse af, at EU-Kommissionen i december 2018 kom med sit udspil.

 

Udkastet fra Storbritannien tager udgangspunkt i de nuværende regler, og man lægger op til, at der skal være adgang til at køre på samme vilkår som i dag. Forslaget omfatter derfor også muligheden for at køre cabotage. Det britiske udkast går videre end udkastet fra EU-Kommissionen, som alene lægger op til en anerkendelse af britiske tilladelser ved transporter mellem Storbritannien og EU, under forudsætning af at Storbritannien accepterer tilsvarende transporter.

 

- ITD støtter, at der indføres en nødplan på tilladelsesområdet i tilfælde af, at der ikke indgås en aftale mellem EU og Storbritannien om Brexit. For kommer man ikke frem til alternative løsninger, vil man i værste fald risikere at falde tilbage på CEMT-tilladelser. Da disse er forbundet med administrativt arbejde, og der kun er et begrænset antal tilgængelig, vil det besværliggøre al transport til og fra Storbritannien, siger Maria Feldberg, jurist hos ITD.

 

Storbritannien er i dialog med Kommissionen om, hvorvidt der er mulighed for at udvide Kommissionens udkast, så det svarer til det britiske. Afhængig af denne diskussion vil man efterfølgende genoverveje det britiske udkast. Derudover ser man på muligheden for bilaterale aftaler med de enkelte EU-medlemslande.

 

Nødplanen, hvor man lægger op til anerkendelse af tilladelser, løser ikke de øvrige udfordringer, som opstår i forbindelse med Brexit, som for eksempel told og ventetid ved grænseovergange.

 

Det britiske forslag kan ses her.

 

 

SENESTE ITD NYT
fredag 30. oktober 2026

Bulgarien: Midlertidige kørselsrestriktioner på A2 ved Sofia

Fra i dag, den 30. oktober, til den 9. november gælder der på udvalgte tidspunkter kørselsrestriktioner for lastbiler over 12 ton på A2 Hemus mellem Sofia og Botevgrad. Restriktionerne skyldes akut reparationsarbejde i Topli Dol-tunnelen.

Bulgarien: Midlertidige kørselsrestriktioner på A2 ved Sofia >
torsdag 29. oktober 2026

Vognmanden: Hvad betyder usikkerheden i landbruget for vognmændene?

Transportbranchen mærker også konsekvenserne af landbrugets usikre fremtid. I det nye afsnit af Vognmanden fortæller Rasmus De Klerk Jørgensen fra HV-Transport om, hvad der er på spil for danske vognmænd og livet i landdistrikterne.

Vognmanden: Hvad betyder usikkerheden i landbruget for vognmændene? >
torsdag 29. oktober 2026

Nye kontaktveje til Toldstyrelsens Kundecenter fra 2. november

Fra den 2. november 2026 ændrer Toldstyrelsen kontaktvejene til Kundecentret for spørgsmål om told og toldsystemer. Fremover kan du benytte en ny kontaktformular til skriftlige henvendelser, mens telefoniske henvendelser samles på ét nummer.

Nye kontaktveje til Toldstyrelsens Kundecenter fra 2. november >