tirsdag 09. juni 2020 14:06

Fair og lige konkurrencevilkår et skridt nærmere med EU’s Vejpakke

Nu ser det endelig ud til, at EU’s Vejpakke falder på plads, så vejen er banet for fair og lige konkurrencevilkår i den europæiske vejtransportsektor.

Mandag aften godkendte Europa-Parlamentets Transportkomité den længe ventede Vejpakke, der sætter rammerne for vejgodstransporterne i Europa. Det er et stort og vigtigt skridt mod nye regler for vejgodstransportsektoren, og Vejpakken er nu gjort klar til sin endelige politiske vedtagelse, som vil finde sted på Europa-Parlamentets plenarsamling i juli.

 

Dermed ser det ud til at mange års intense politiske forhandlinger endelig kommer i mål.

 

- Fra ITD’s side har det været afgørende, at vi får fair og lige konkurrencevilkår på europæisk plan. Det får man kun med ensartede regler, og derfor er der virkelig grund til at glæde sig over, at det langt om længe er lykkedes at nå til enighed om Vejpakken, siger Jens Hvid Bang, chefkonsulent i ITD’s politiske afdeling.

 

Når Vejpakken forventeligt bliver godkendt på Europa-Parlamentets plenarsamling i juli, skal den offentliggøres i EU-tidende, før den kan træde i kraft i medlemslandene.

 

- Når vejpakken er vedtaget, fortsætter vi vores politiske arbejde. Det bliver nemlig helt afgørende, hvordan medlemslande fortolker og anvender reglerne, og her vil vi fra ITD’s side holde skarpt øje med, at der ikke opstår smuthuller og uhensigtsmæssige nationale fortolkninger og særregler. Reglerne skal anvendes og håndhæves ens, og derfor vil vi gå i tæt dialog med både de danske myndigheder og udenlandske myndigheder, så vi kan sikre, at reglerne kommer til at virke efter hensigten, siger Jens Hvid Bang.

 

SENESTE ITD NYT
torsdag 05. november 2026

Cyberangreb mod kølesystemer – er din virksomhed sikret?

Nylige cyberangreb mod køle- og frysesystemer flere steder i Europa har skabt opmærksomhed om risikoen for virksomheder, der opbevarer og transporterer temperaturfølsomme fødevarer. Angrebene kan få alvorlige konsekvenser for fødevaresikkerheden. Vi opfordrer derfor til, at du gennemgår sikkerheden i virksomhedens kølesystemer.

Cyberangreb mod kølesystemer – er din virksomhed sikret? >
torsdag 05. november 2026

Vejafgiftsbøder vælter ind: Over 95 procent er på 9.000 kroner

ITD’s medlemmer modtager i øjeblikket store mængder vejafgiftsbøder. Organisationens juridiske afdeling får nogle dage op mod 100 bøder ind til behandling, og over 95 procent lyder på den højeste sats. Det understreger behovet for at ændre bødemodellen, siger administrerende direktør Stefan K. Schou.

Vejafgiftsbøder vælter ind: Over 95 procent er på 9.000 kroner >
mandag 02. november 2026

ITD samlede den sjællandske transportbranche til endnu et velbesøgt Åbent Vognmandsmøde

Verdenssituationen, dansk politik og transportbranchens egne udfordringer var på programmet, da ITD lørdag samlede mere end 100 branchefolk til Åbent Vognmandsmøde hos Scania i Ishøj.

ITD samlede den sjællandske transportbranche til endnu et velbesøgt Åbent Vognmandsmøde >